Når så mange især unge mennesker får stress, angst og depression, skyldes det ikke, at de unge er skrøbelige og blevet pakket ind i vat af "curling-forældre". Det skyldes heller ikke, at lægerne er alt for gavmilde med diagnoserne.
Nej, årsagen skal findes i samfundet, pointerer psykolog Louise Margrethe Pedersen i en kronik i Information.
Hun arbejder som pædagogisk-psykologisk uddannnelsesrådgiver ved Aarhus Universitet, hvor hun støtter unge, der har en diagnose på en psykisk lidelse.
Lærer at præstere fra vuggestuealderen
- Faktum er, at kravene til menneskers personlige og ressourcemæssige udvikling aldrig har været større. Vi skal udvikle os fra vuggestuealderen, hvor der laves kompetenceanalyser og handleplaner for børnenes udviklingsmål. I uddannelsesinstitutionerne fortsætter denne opdeling af individet i enkeltkompetencer, som hver især skal vurderes og optimeres, så vi på sigt kan fungere som nyttige ressourcer for arbejdsmarkedet, skriver Louise Margrethe Pedersen blandt andet i kronikken.
Fra vi er helt små, lærer vi på den måde, at vores medmennesker er vores konkurrenter, og at vi selv helt alene har ansvaret for at forbedre os og vinde over de andre.
Det har psykologiske konsekvenser for de unge, som føler, at de skal konstant skal præstere for at være gode nok som mennesker. Og hvis tingene alligevel ikke lykkes helt, føler de, at de har fejlet.
- Når man lærer, at ens værdi som menneske afhænger af ens præstations- og ressourceprofil, er det ikke så underligt, at man udvikler stress, skriver hun og efterlyser et opgør med "markedsgørelsen af mennesker".