Under de netop overståede overenskomstforhandlinger genlød parolen fra de offentligt ansatte igen og igen, at der bliver løbet for hurtigt på landets hospitaler, og at man ikke kan følge med.
LÆS MERE: Jordemoderen Regina har fået nok: Foto af hendes æggemad deles igen og igen
Nu er der så kommet papir på, at man i den offentlige sektor har større risiko for at blive stresset. I hvert fald hvis man er medlem hos FTF. Hovedorganisationen, der tæller faggrupper som sygeplejersker, pædagoger, politibetjente og skolelærere, er nemlig bredt repræsenteret i den offentlige sektor, og en ny rapport dokumenterer, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Ifølge rapporten, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden COWI for FTF, oplever 22 procent af FTF'erne, at de hele tiden eller meget ofte føler sig stressede mod blot 16 procent for lønmodtagere generelt. Og hvis man kigger på de bagvedliggende årsager til stress, bliver det ikke mere opmuntrende læsning.
31 procent af FTF'erne oplever derudover, at de ofte eller meget ofte afslutter opgaver før tid mod 21 procent for alle lønmodtagere. 22 procent oplever ofte eller meget ofte et højt arbejdstempo mod 14 procent for alle lønmodtagere. 36 procent oplever derudover en stor eller meget stor arbejdsmængde mod 23 procent generelt.
FTF-formand Bente Sorgenfrey vidste godt, at det så grelt ud blandt hendes medlemmer, og planen var at dokumentere det overfor regeringens ekspertudvalg, hvis opgave er at gentænke den samlede arbejdsmiljø-indsats.
- Rapportens resultater overrasker os alle sammen. Planen var at få et klart billede til ekspertudvalget, men da undersøgelsen så lander, er vi overraskede over, at det ser så dårligt ud, siger hun til Avisen.dk om rapporten, der bygger på svar fra godt 9.600 medlemmer af FTF-forbundene.
Bente Sorgenfrey uddyber:
- Det er en dybt deprimerende nyhed. Det betyder, at folk får et dårligt arbejdsliv og dårligt privatliv. Det betyder, at tid og arbejde ikke harmonerer, og at nedskæringer i den offentlige sektor har en direkte effekt på vores medlemmers livskvalitet.
Sætter lid til ekspertudvalg
Bente Sorgenfrey kan kigge tilbage på langtrukne overenskomstforhandlinger, hvor det især var lønudviklingen, der var i fokus. Overfor Avisen.dk afviser hun, at det var et forkert fokus, når man tager den nye rapports konklusioner i betragtning.
- Det var ikke, fordi arbejdsmiljøet blev glemt, og der kom også nogle forbedringer på det område. Men når vi taler arbejdsmiljø, taler vi først og fremmest om nogle lovmæssige bestemmelser, siger Bente Sorgenfrey og sætter nu sin lid til, at regeringens ekspertudvalg vil anbefale en bekendtgørelse om arbejdsmiljøloven.
Der er ifølge FTF-formanden brug for en bekendtgørelse, der klart fastsætter
reglerne og præciserer kravene til arbejdsgivernes forpligtelse til at forebygge psykiske
belastninger i arbejdet.
- Vi har samstillet det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i loven, men i praksis er det ikke sket, siger Bente Sorgenfrey.
Arbejdsgiver: Forstår ikke ønsket
Hos arbejdsgiveren for mange af landets FTF-medlemmer Kommunernes Landsforening (KL), vil man ikke kommentere den nye rapport, da man endnu ikke er bekendt med den.
Men man forstår ikke umiddelbart Bente Sorgenfreys ønske om en bekendtgørelse.
- KL forstår ikke helt, hvorfor FTF’s forslag om en bekendtgørelse kommer frem. Arbejdsmiljøloven handler jo allerede utvetydigt om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Og i 2013 blev det så endda gjort udtrykkeligt. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at arbejdsgiveren både i den offentlige og private sektor har ansvaret. I den forbindelse mener vi derfor ikke, at der er behov for nye regler, siger chefkonsulent i KL, Preben Maier Pedersen, til Avisen.dk.
I stedet burde man rydde op i de nuværende regler på beskæftigelsesområdet i stedet for at komme med flere regler, der ifølge KL ville være overflødige.
- Arbejdstilsynet har jo heller ikke just holdt sig tilbage for at komme med påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Så at loven om, at fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal sidestilles, ikke bliver fulgt, mener vi ikke, at der er belæg for, siger Preben Maier Pedersen.
Udover godt 9.000 medlemmer af FTFs forbund har mere end 1.800 danskere i gruppen 'lønmodtagere generelt' deltaget i undersøgelsen.