Et stigende antal unge mænd får hjælp fra deres sundhedsforsikring til at håndtere stress og andre psykiske problemer.
Tal fra PFA Pension og Danica Pension, som er blandt de største udbydere af private sundhedsforsikringer til virksomheder, viser, at der på tre år er sket en markant stigning i antallet af mænd under 30 år, som får hjælp fra forsikringen til psykiske udfordringer.
I 2014 fik 29 mænd under 30 år således hjælp til at løse deres stressproblemer af PFA Pension. I 2017 fik 133 assistance til at håndtere stress. 78 mænd under 30 fik hjælp til andre psykiske skader i 2014. Tre år senere, i 2017, var det 262 unge mænd, der fik sundhedsforsikringens råd.
- Mænd under 30, der får hjælp for stressproblemer fra PFA er steget fra 29 til 133. Altså mere end en firedobling.
- Kvinder under 30, der får hjælp for stressproblemer fra PFA er steget 55 til 195. Altså knap en firedobling.
- Mænd under 30, der får hjælp for andre psykiske problemer fra PFA er steget fra 78 til 262.
- Kvinder under 30, der får hjælp for andre psykiske problemer fra PFA er steget fra 225 til 434.
- En lille del af stigningen i alle aldersgrupper skyldes, at flere har fået en sundhedsforsikring, oplyser PFA
- I rene tal udgør mænd under 30 fortsat den mindste gruppe
- Mænd under 30, der får hjælp for stressproblemer fra Danica Pensions Sundhedsforsikring er steget med 26 procent, når der er korrigeret for stigningen i antal forsikrede
- Kvinder under 30, der får hjælp for stressproblemer fra Danica Pensions Sundhedsforsikring er faldet med 6 procent, når der er korrigeret for stigningen i antal forsikrede
- Mænd under 30, der får hjælp for andre psykiske problemer fra Danica Pensions Sundhedsforsikring er steget med 90 procent, når der er korrigeret for stigningen i antal forsikrede
- Kvinder under 30, der får hjælp for andre psykiske problemer fra Danica Pensions Sundhedsforsikring er steget med 65 procent, når der er korrigeret for stigningen i antal forsikrede
UDVID 
- Til at starte med var det primært kvinder, der trak på sundhedsforsikringen, når det handlede om at få hjælp til psykiske problemer, og selvom der stadig er flest kvinder, er det blandt de unge mænd, at vi ser den største stigning, siger Rikke Bay Haaber, som er chef for Strategisk Sundhed i PFA.
Hjælpen kan for eksempel bestå af psykologbehandling, udredning hos en psykiater eller hjælp fra en stress-behandler.
Kvinder søger hjælp, mænd træner
Stresseksperter har i årevis talt om, at der er et stort mørketal, når det gælder mænd og stress. Når kvinderne fylder mest i statistikkerne over stress-sygemeldinger, skyldes det nemlig ikke, at kvinderne er mere sårbare over for stress, men at de typisk er bedre til at søge hjælp til at løse problemerne.
Ifølge ehvervspsykolog med speciale i stress, Majken Matzau, er det typiske mønster, at kvinder dukker op i statistikkerne for stress og psykologbehandling, mens mænd brænder inde med de psykiske problemer.
- Og så ender de i stedet med at dukke op i andre statistikker, nemlig dem for selvmord, alkoholmisbrug og stofmisbrug. Eller de reagerer ved at begrave sig i arbejde, træning eller byture, forklarer Majken Matzau, der er forfatter til bogen 'Rigtige mænd går også i sort'.
Det skyldes, at mænd er opdraget til at lukke sig inde i sig selv i stedet for at tale om problemerne.
- De er opdraget til, at det er svagt at græde og at tale om følelsesmæssige problemer, siger Majken Matzau.
I kontakt med egne følelser
Typisk søger stressramte mænd først hjælp, når det er gået helt galt - for eksempel ved at det spænder i brystet, så de frygter et hjerteanfald.
Derfor er det et sundhedstegn, at unge mænd er blevet bedre til at bede om hjælp, når de føler sig stressede, pointerer hun.
- Vi ser her en yngre generation af mænd, som er mere i kontakt med deres følelser. De ser det at reagere på deres egne signaler og bede om hjælp som et tegn på sundhed og modenhed. Det hænger også sammen med, at de er opdraget med nogle andre værdier, for eksempel empati, personlig udvikling og at være en autentisk person, siger Majken Matzau.
Stress ikke længere et stort tabu
Også stressekspert Thomas Milsted genkender billedet af, at stressede mænd er blevet bedre til at søge hjælp.
Men en del af forklaringen er også, at vi taler om stress på en anden måde, som gør, at det ikke længere er så tabubelagt at erkende problemet og søge hjælp.
- Fordi stress efterhånden er så udbredt, kan man bedre tale om det uden at føle, at man selv er problemet. Der er efterhånden kommet en større forståelse af, at det her ikke handler om, hvordan jeg er skruet sammen, men om hvordan mine arbejdsvilkår er skruet sammen, siger han.
Rikke Bay Haaber fra PFA har også indtryk af, at vores syn på stressramte har ændret sig.
- Det bliver ikke længere set som noget negativt at søge hjælp for stress, og der er ikke det samme tabu ved at gå til psykolog. Før var det i højere grad en stempling af individet: Hvis du én gang havde fået stress, uha, så var du skrøbelig, siger hun.
PensionDanmark, som også er en af de store på markedet for sundhedsforsikringer, genkender trenden med, at medlemmer under 30 år tegner sig for en stigende andel af psykologforløbene.
Selskabet har dog ikke opgjort tallene på køn. Top Danmark genkender derimod ikke billedet, men har set et relativt fald i antallet af sager, hvor medlemmer får hjælp for psykiske problemer, set i forhold til antal medlemmer med en sundhedsforsikring.