Historiens måske største miljøsag mellem lokalbefolkningen i Ecuadors Amazonas og det amerikanske olieselskab Chevron er langt fra færdig, selv om selskabet nu er idømt en erstatningspligt på 8,6 milliarder dollars (46 mia kroner) for forurening af regnskoven. Chevron vil appellere dommen og trække sagen i langdrag. Den har allerede varet 17 år og er langt fra færdig.

Parterne står hårdt imod hinanden. Dommeren i Ecuador kræver en hurtig undskyldning, ellers bliver bøden fordoblet til næsten 100 millarder kroner. Den beklagelse må han vente længe på. Chevron kalder hele sagen, som firmaet arvede for 10 år siden ved overtagelsen af Texaco, for kriminel pengeafpresning.

Ecuadorianerne agter selv at appellere erstatningen, idet en uafhængig analyse har vist, at de burde have meget større erstatning for skaderne. Domstolens ekspert har anslået 27 milliarder dollars, men ecuadorianernes sagfører mener, at 113 milliarder dollars må være målet, altså et 13 gange større beløb.

Miljøsvineri

Chevron er således dømt som ansvarlig for at pumpe 60 milliarder kubikmeter giftigt boreslam ud i Lago Agrio-området i Amazonas mellem 1972 og 92. Miljøskaderne i regnskoven er enorme, mennesker og dyr er døde eller blevet syge, afgrøder ødelagt. Sagen er anlagt på vegne af 30.000 ecuadorianere, der bor i 80 landbyer.

Firmaet siger, at Texaco betalte 250 millioner kroner for skaderne i 1998 og har papir på, at det ikke skylder mere. I øvrigt blev oliefelterne drevet de sidste 20 år af det ecuadorianske selskab Petroecuador, hedder det. Chevron vil ikke betale for andres miljøsvineri.

Miljøgrupper hylder dommen som en historisk sejr, der vil vise multinationale selskaber, der driver business i verdens fattige lande, at de skal holde samme miljøstandarder der, som i deres hjemlande. Bortset fra BPs oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf i 2010 til 20 milliarder dollars er dette den største miljøsag nogensinde. Lago Agrio-sagen kan blive meget større økonomisk set.

Speget sag

Undervejs i sagen har der været talrige spektakulære begivenheder, som er nået ud i medierne. Den 3. februar i år kom det frem gennem domstolens papirer, at Chevron har truet dommeren med kriminelle anklager og fængselsstraf, hvis han ikke helt afviste sagen eller i hvert fald de centrale dokumenter. Firmaets sagførere har fået flere bøder for forsøg på at sabotere domstolens arbejde.

I 2009 opsøgte en amerikansk forretningsmand og en lokal entreprenør dommeren, som var ansvarlig for sagen. Han bad om tre millioner dollars i bestikkelse for at sikre dem kontrakter til oprydning i naturen. Pengene skulle deles med politikere og sagsøgerne. Samtalen blev optaget på video, og dommeren udskiftet.

Et af sagens centrale dokumenter er domstolens skadesrapport, som anslog omkostningerne for oprydning og erstatninger til lokalbefolkningen til 27 milliarder dollars. Chevron mener ikke forfatteren er uvildig, idet han driver et oprydningsfirma i området. I øvrigt var den oprindelige rapport skrevet på engelsk, et sprog forfatteren ikke er særlig god til.

Oprindelig blev sagen finansieret mod forventede procenter af et advokatfirma i Philadelphia, USA. Efter at have brugt 40 millioner kroner på sagen, foreslog advokaten, at Ecuador indgik en aftale med Chevron om at få en milliard dollars og slutte sagen. Da han ikke fik sin vilje, trak han sig fra sagen. De tunge udgifter betales i dag af det London-baserede Burford Capital, en investeringsfond specialiseret i at få procenter af skadeserstatninger.

Global inkasso

Chevron har i dag ingen kommercielle interesser i Ecuador, så der er ikke nogen milliarder at hente der. Men firmaet har store aktiviteter i hele Latinamerika og andre steder. De skadeslidte agter at inkassere i et dusin lande i henhold til flere presserapporter. Men andre lande vil ikke bryde sig om at få svækket et firma, der betaler skat. Godt naboskab vil blive anstrengt.

Chevron datterselskaber i Brasilien, Argentina og Venezuela står for. Bedst chance er der i Venezuela, hvor den venstreorienterede Hugo Chavez forventes at være lydhør overfor amazonasfolkenes krav og rettigheder. Olieselskabet er dog et af de eneste, der har accepteret Venezuelas skrappe krav til skatter på oliedriften og er derfor på relativt god fod med styret.

Det er gennem domstole i USA for dommen lykkedes Chevron at opdage modpartens planer for inkassoen. Ecuadorianerne vil bruge europæiske detektivfirmaer til at finde ud af, hvordan man henter store beløb i Filippinerne, Singapore, Angola, Canada med flere. Det har fået en amerikansk dommer til at beordre udskydelse af inddrivelse på grund af mistanke om en  sammensværgelse mod firmaet. Chevron har klaget med henvisning til mafialove normalt brugt imod organiseret kriminalitet.

Lang vej endnu

Sagen er på vej ind i ecuadorianske appeldomstole, hvor tre dommere vil beslutte begge siders appeller. Mange internationale domstole vil høre sager. Samtlige 47 navngivne sagsøgere i sagen er hver især de sidste dage sagsøgt af Chevron i New York. Firmaet prøver også at blokere for, at nogen amerikansk advokat kan tage sager for ecuadorianerne.

Tydeligvis er olieselskabets strategi efter 17 år at vedblive en forhaling af sagen. Målet har været at forbløde sagsøger, så de ikke har råd til flere sagførere. Chevron mener at kunne bevise, at der er tale om afpresning, hvidvask af penge, manipulation med vidner og beviser samt obstruktion af retfærdighed, udtænkt i USA.

Chevron søger en beslutning ved amerikanske domstole, der forhindrer udbetaling af erstatning til Ecuador, fordi det hele køres af amerikanske advokater, der slet ikke er parter i sagen. Derfor kan erstatninger efter enhver dom i Ecuador ikke inddrives, hedder det, og i øvrigt vil Chevron have erstatning for udgifterne ved at forsvare sig. Og ja ecuadorianernes amerikanske advokater sagsøger Chevron for at svine dem systematisk til.

Oliegiganten har også fået en mæglingsdomstol i Hag til at beordre Ecuador til at stoppe inddrivelse af milliarderne for at fortsætte forhandlinger. Ecuadorianerne siger, at de ikke anerkender Hag-beslutningen.

Baggrund på engelsk.