Den egyptiske valgkommission har offentligt en køreplan for de kommende valg. En serie afstemninger skal starte den 21. november og køre til en gang i marts. Den regerende militærstyre skal godkende planen.
Der er nu gået syv måneder siden Hosni Mubarak blev styrtet af folkemasser i gaderne. Folk er utålmodige for at se synlige forandringer indenfor politi, retsopgøret med magthaverne og internationale forhold.
Egypten har ikke et folkevalgt, demokratisk parlament, som kan tage sig af at skrive en ny grundlov. I henhold til en revision, vedtaget i marts, skal parlamentet først vælges. Dette organ skal skrive en ny grundlov. Derefter kan man vælge en præsident.
Første runde af valget bliver til underhuset. Anden runde, startende 4. januar er til overhuset. Den egyptiske avis al-Ahram mener, at der udelukkende bliver listeopstillinger og ikke individuelle kandidatmuligheder.
Politiet
The Associated Press rapporterer fra en mindre by, Abu Teeg, at de revolutionære demonstranter åbnede et fængsel og slap indsatte ud. Fem af dem formerede en bande, der røver, plyndrer og dræber folk i byen.
Den lokale politichef beordrede sine folk til ikke at gøre noget, beretter vidner: Lad de revolutionære smage deres egen kage, sagde han. Trods klager sker der intet, før militæret greb ind og arresterede to af bandemedlemmerne.
Netop politiet var voldsomt forhadt for sine voldelige undertrykkelse af befolkningen. En af de skelsættende begivenheder op til oprøret var en video af politi, der tævede en ung mand til døde på gaden.
Opgøret med politi for dets korruption og brug af tortur går ikke hurtigt selv om 700 ledere er fyret og 140 for domstolene. Vidner indenfor etaten beretter, at politifolk nægter at gøre deres arbejde for at kunne sabotere forandring.
Det er nærmest mytteri, siger reformivrige politiledere. Egypten har en million politifolk, og de har altid heftigt været imod forandring og folk, der promoverede reformer. Under valghandlinger var de ledende i at gennemføre svindel, manipulationer og pression.
Kriminalitet i Egypten er stigende med for eksempel en fire-dobling i antallet af drab fra januar til juli i henhold til indenrigsministeriets tal.
[pagebreak]Opgøret
Befolkningen i Egypten er ikke tilfredse med graden af forandring i deres land ej heller med hastigheden i den politiske transformation.
Retsopgøret med de tidligere magthavere blev tydeligere søndag, hvor den en domstol så nye videoer af sikkerhedspoliti, der skød med skarpt fra hustage mod demonstranter.
Videoerne, der viser folk blive skudt i gaderne, nogle mast under pansrede køretøjer, er en del af det kriminelle opgør med tidligere præsident Hosni Mubarak, hans søn og sikkerhedschefen. Hosni Mubarak er tiltalt for at have givet ordre til at dræbe demonstranter. Over 1.000 døde under oprøret.
Søndag blev Mubaraks tidligere turistminister idømt tre års fængsel for korruption. Zohair Garanah, en forretningsmand, er allerede fængslet i fem år for ulovlige indkøb af statsejet jord.
I torsdag blev stålmagnaten Ahmed Ezz idømt 10 års fængsel for korruption. Han var en indflydelsesrig politisk insider og en nær hjælper af Gamal Mubarak, som far Hosni forsøgte at køre i stilling som sin arving. Den tidligere handelsminister er idømt 15 år, men han er på flugt.
Polarisering
I forsøget på at finde en vej fra oprør til politisk forandring sker der en stigende polarisering af den egyptiske befolkning, som politisk er ved at få frie tøjler efter mange års brutal undertrykkelse.
Opgaven med at definere en ny grundlov og måske indføre demokrati er enorm. Oprørerne var enige om at smide Hosni Mubarak på porten, men de er ikke enige om mange andre emner.
Flere medier rapporterer, at spændingerne mellem religiøse grupper (islamister) og ikke-religiøse er stigende. De politiske felt er meget varieret og debatten er ude i det åbne og ingen bruger fløjlshandsker.
Under det gamle styre blev islamister og alle andre grupper som fagforeninger undertrykt. Partier og interesser står nu hårdt på deres eget og beskylder andre for at være de rene uhyrer.
I en analyse i JTW, Journal of Tyrkish Weekly, beskrives, at egyptiske islamister på ingen måde er en samlet gruppe, og at de ikke ønsker magt som de religiøse ledere i skræmmebilledet Iran. Egypten er ikke på vej imod en islamistiske stat, hedder det.
[pagebreak]Politisk opgør
I forbindelse med de nye vinde over Egypten sker der et politisk opgør med omverdenen. Udover det problematiske forhold til USA, der stadig sender masser af militære penge og som holdt Hosni Mubarak ved magten, er der Israel.
Den siddende egyptiske premierminister, Essam Sharaf, udtalte for leden i Tyrkisk TV, at fredsaftalen med Israel på ingen måde er hellig og kan ændres. Det er den fredsaftale, som Jimmi Carter fik forhandlet i 1979 og som efter flere krige skabe forsoning.
Israel og Egypten blev på ingen måder gode venner, men aftalen sikrede Hosni Mubarak enorme beløb i amerikansk støtte og fik effektivt den arabiske verden til at fordømme sin tidligere leder. Organisationen Den Arabiske Liga flyttede sågar hovedkontor ud af Egypten til Tunesien som straf.
Ingen folkelig støtte
Den egyptiske befolkning var aldrig tilhænger af fredsaftalen og heller ikke med den tunge amerikanske hånd i landets politik. Spændingerne mellem Egypten og Israel brød ud i sidste uge, hvor vrede egyptere stormede Israels ambassade i Kairo.
Årsagen til angrebet var Israels nedskydning af fem egyptiske grænsevagter i forbindelse med et sammenstød med palæstinensere ved grænsen. Efter Mubarak blev styrtet for et halvt år siden er modstanden imod Israel blevet mere synlig og bliver en del af den kommende valgkamp.
Egypten har været en pålidelig allieret til Israel og USA, men sådan er forholdet ikke mere. Fredsaftalen er blevet en byrde for Egypten, fordi landet passivt har måttet overvære israelske overgreb på palæstinensere i Gaza.
Egypterne tager næring fra Tyrkiet, der også er i konfrontation med Israel på grund af den uløste konflikt om Gaza-flotillen, hvor Israelske specialtropper angreb og dræbte aktivister på en konvoj af nødhjælpsskibe. Tyrkiet har netop smidt Israels ambassadør ud.
[pagebreak]Palæstina-sagen
Når palæstinenserne senere på ugen forsøger at få FN til at anerkende dem som en stemme-berettiget nation, forventes USA at bruge sit veto i Sikkerhedsrådet.
Det vil ske med mindre et møde søndag i New York mellem FN, USA, EU og Rusland kan opfinde en politisk fredskanin. Bedre endnu ville det være med støtte fra arabiske lande.
Sker afvisningen i Sikkerhedrådet kan befolkningen rundt omkring i Mellemøsten reagerer skarpt. Solidariteten med palæstinenserne kan meget vel føre til uro i Egypten. I hvert fald har Israel advaret imod en politisk tsunami.