Sjælen i den egyptiske arbejderbevægelse ligger i byen Mahalla Al-Kubra, 150 kilometer nord fra Kairo. Byen har en halv million indbyggere og er centrum for Egyptens tekstilindustri, der producerer kjoler, tæpper og meget andet.

Det er i denne by revolutionen har sine rødder. Her har garvede uafhængige fagforeningsledere i årevis kæmpet hårdt mod et regime, der ikke anerkender fagforeninger og arbejdernes ret til at organisere sig selv på arbejdspladsen. De har gennemført protester og sit-ins trods chikane, vold og fængsling.

Det kulminerede i 2008, hvor 32.000 arbejdere ansat på offentlige tekstilfabrikker samt titusinde andre på mindre private fabrikker trodsede både politiet, Mubaraks sikkerhedsfolk og deres egen frygt for at sige regimet imod.

Ny bevægelse starter

Dengang var egypterne ligesom i dag trætte af høje madpriser, kæmpe arbejdsløshed og polititortur. En national protest startede men fejlede alle andre steder end i Mahalla. Her gav arbejderne ikke op.

Det var den 6. april 2008, en dato som siden blev kendt over hele Egypten via videoer på YouTube, Facebook og andre sociale medier. På denne dag startede en bevægelse, som voksede sig større og endte med at mobilisere hundredtusindvis af unge egyptere til at deltage i de protester, vi ser i dag.

På denne søndag i april 2008 protesterede titusindvis af arbejdere i Mahallas centrum. Det var uhørt mange. Indtil fornylig var en demonstration på et par hundrede mennesker stor, set med egyptiske øjne.

Tre dræbte

Politiet flippede ud, da de så demonstranterne og åbnede ild.  Tre blev dræbt af politiet. Folk gik amok. Bygninger blev sat i brand, demonstranterne kastede sten efter politiet og hærgede gennem byen.

På byens centrale plads ødelagde de et kæmpe portræt af præsident Mubarak. Det havde stor symbolsk værdi, fordi den slags var uhørt i en stat, der er gennemsyret af frygt og kontrol.

"Det var i Mahalla at frygten for at lave oprør forsvandt,” siger Mohamad Murad, jernbanearbejder, fagforeningsleder og venstreorienteret politiker i et interview med Los Angeles Times.

Oprøret i Mahallah førte til 6. april bevægelsen, som siden har mobiliseret især unge via internettet. De debatterer på blogs, Facebook og Twitter og har organiseret mindre demonstrationer, sit-ins og andre protester. Da oprøret i Tunesien startede, blev de inspiret og kunne  nemt mobilisere folk, da de første demonstrationer startede på Befrielsespladsen i Kairo den 25. januar.

Præsident skal gå

I de sidste par uger har protesterne igen lydt i Mahallas gader. Uroligheder brød ud i byens gader den 28. april. Demonstranter brændte politiets hovedkontor og satte ild til politibiler, fortæller vidner.

Som i Kairo, blev politiet sendt ud af billedet og hæren kom til for at kontrollere situationen. I den forløbne uge har demonstrationerne været mere fredelige. Der er få politi på gaden, og indgangene til byen er ikke længere bevogtede.

Formålet med arbejdernes protester har også ændret sig i Mahalla Al-Kubra. Nu ønsker arbejderne sig ikke blot højere lønninger og bedre arbejdsvilkår. De ønsker forandring. Det er ikke nok at rive præsident Mubaraks billede ned. Arbejderne vil have ham væk fra magten.