Fredag var der folkeafsteming i den britiske koloni Turks and Caicos i et forsøg på at genetablere en form for demokratisk selvstyre. Turks and Caicon er et mini-samfund i Caribien, der for tre år siden blev umyndiggjort af Storbrittanien på grund af korruption.
Der bor 31.458 mennesker på øerne, men kun 7.377 er bekræftede som "tilhørende" på øerne. De har stemmeret. Der var 37 kandidater fra tre partier til lokalforsamlingen med 19 pladser.
Koloniherre
I de forløbne tre år har briterne via et midlertidigt styre ændret samfundets regler, så det kan fungere mere som koloniherren ønsker det. De lokale har fået en ny grundlov, der kræver statsoverskud. Guvernør Ric Todd siger til Miami Herald, at der naturligvis er mange udfordringer forude for øerne.
De små turistøer har været igennem en hestekur med besparelser, således at der er kommet en økonomisk vækst på 4,3 procent. Der er sparet offentlige jobs, lønningerne er reduceret, og der kører flere sager om korruption.
Efter valget kan en ny regering hæve offentlige lønninger 10 procent. De blev nedsat i 2009, da den britiske guvernør tog fat.
Målet er at tiltrække udenlandske investorer, der vil bygge flere ferieresorts. Pengene holdt sig pludselig væk, da øernes økonomi sank i havet.
Flere sager
Der kører flere sager, herunder imod fire ministre, for korruprion, svindel, valutafusk og uretmæssigt salg af offentlig jord.
Det var ikke kun korruption, der fik briterne til at tage magten. Der var også i 2008 en orkan ved navn Ike, der smadrede store dele af øen. Og selv om der havde været rigtig gode boom år, kunne styret ikke styre sin økonomi.
Første gang briterne greb ind og afsatte det lokale styre var i 1986, efter premierministeren blev smidt i amerikansk fængsel for kokainhandel. Hans afløser blev så fyret af London.
Nu har "de tilhørende" stemt om en bedre fremtid.
Efterlyst
Retshandlingerne imod korruption og efterlysningen af den tidligere premierminister Michael Misick fastholdes. Efter hans private storforbrug, der omfattede to private jets, blev for meget for briterne flygtede han. Misick menes at bo i den Dominikanske Republik.
Storbrittanien sender penge til at dække øernes underskud, der mindskes. Europæerne fastholder stadig stor kontrol med øgruppens udvikling og styre. Afstemningen handler ikke om selvstændighed.