Den palæstinensiske organisation PLO, der repræsenterer palæstinenserne i FN, vil under septembers generalforsamling udfordre verdenssamfundet til at anerkende dem som en selvstændig nation.
Selv om flertallet af verdens nationer vil stemme for, står USA i vejen i Sikkerhedsrådet. Barack Obama har allerede meddelt, at han vil bruge USAs veto.
Det er opskriften på ny ballade i Palæstina. Urolighederne i Mellemøsten kan nå til de besatte områder, hvis de nægtes status som en nation.
Visionen
Den palæstinensiske PLO-leder Mahmoud Abbas tændte den diplomatiske bombe i the New York Times i maj. Fristen for anerkendelsen af hans land var mere end overskredet, skrev han. Palæstina har ventet siden 1948, hvor staten Israel blev anerkendt.
Palæstinenserne vil have et land anerkendt indenfor de grænser, som krigen i 1967 trak, selv om Israel fortsat har besat områderne. Målet er en fuld anerkendelse som nation. Abbas ved, at USA vil blokere for flertallet af nationers ønske.
”Vi beder FNs Generalforsamling om retten til at leve frit i de resterende 22 procent af vort historiske hjemland, fordi nu har vi forhandlet med Israel i 20 år uden resultater,” skrev han. ”Vi kan ikke vente mens Israel vedbliver at sende bosættere ind i den besatte Vestbred.”
[pagebreak]Hektisk aktivitet
USA har siden nyheden om initiativet dukkede op i maj gjort alle mulige diplomatiske krumspring for at undgå at skulle bruge sit veto, fordi det ikke kan andet end skade USAs omdømme og måske antænde endnu en bølge af demonstrationer i Mellemøsten.
Den anden dag holdt EUs udenrigsministre møde om sagen og kunne som sædvanlig ikke blive enige om en fælles holdning. Medlemslandene i EU er dybt uenige. En kommende S-SF regering vil anerkende Palæstina, har Villy Søvndal meddelt.
Problemet for de pro-israelske lande er, at den diplomatiske provokation gør konflikten både politisk og juridisk.
En ny stat
FNs organer har gentagne gange anerkendt palæstinenserne ret til selvbestemmelse. Områderne er blot besat af israel.
En palæstinensisk stat kan fungerer, idet den allerede har diplomatiske forbindelser eller ambassader i 100 lande. Internationale organisationer som Verdensbanken bekræfter, at palæstinenserne har den nødvendige infrastruktur til at være et land.
Mahmoud Abbas lover at være fredselskende og og parat til at forhandle alle konfliktemner med Israel. Et mål er at finde en retfærdig løsning for millioner af palæstinensiske flygtninge efter FNs resolution herom i 1948.
Ingen af områdets problemer vil være løst af erklæringer.
Lidt forandring
En rapport skrevet for Israels parlament, Knesset, advarer imod, at palæstinenserne forsøg på anerkendelse kan indlede en langvarig international anti-israelsk process.
Den interne kritik er, at Israel burde tilbyde USA en åbning gennem en fornyet forhandlingsløsning, der kunne stoppe Mahmoud Abbas' initiativ.
Det er ikke sket selv om Obamas folk har arbejdet hårdt for at forhindre afstemningen i Generalforsamlingen og netop indlede nye forhandlinger. Frygten er endnu et arabisk forår lige udenfor døren i Gaza og på Vestbredden.
Den forventede flertalsbeslutning i Generalforsamlingen vil ændre PLOs ikke-stemmeberettigede observatørstatus til en statslig ikke-stemmeberettiget observatør. Dermed er en faktuel international anerkendelse vedtaget, selv om landet ikke får lov at stemme.
[pagebreak]Ingen kender fremtiden
Magtstrukturerne i Mellemøsten er ændret og palæstinensernes sag står hjerterne nær i området. Det er svært at forudse reaktionerne på FN-sagen.
I maj forsøgte palæstinensiske demonstranter at ”storme” israelske grænseovergange og bosættelser på Vestbredden. Flere blev dræbt af israelske skud.
Snarere end at åbne for forhandlinger forbereder Israels sikkerhedsstyrker sig på masseprotester, skriver the Washington Post.
Mahmoud Abbas og det palæstinensiske styre har udelukket endnu et gadeoprør i stil med de to tidligere entifadas. De ønsker fredelige demonstrationer.
Imidlertid vil reglerne for konflikten blive ændret efter en afstemning, trods et amerikansk veto i Sikkerhedsrådet, fordi Palæstina vil få nye juridiske muligheder for at udfordre besættelsen.
Palæstinenserne har fortsat ikke anerkendt Israel som en jødisk stat.