Palæstina op graderes efter al sandsynlighed torsdag til en stat meget imod Israels og USAs ønsker. Et flertal i FNs Generalforsamling vil stemme at give de kontroversielle områder status som "observatør stat", hvilket indirekte er en anerkendelse af en nation.
USA og Israels andre få venner ved godt, at spillet er tabt til PLOs leder Mahmoud Abbas. De prøver derfor desperat at udvande resolutionen, før vedtagelse for at forhindre, at Palæstinenserne får rettigheder i andre internationale organer.
Danmark har besluttet at stemme for resolutionen. Fra næsten alle sider ser man gerne en palæstinensisk stat, men regeringen ville helst have EU-enighed om en svagere resolution end foreslået af Abbas og evt. en udskydelse. Frankrig vil også stemme positivt for resolutionen.
ICC og ICTJ
Målet for opponenterne er at forhindre, at Palæstinenserne kan indklage Israel for krigsforbrydelser ved Det Internationale Domstol, ICTJ. Det er her verdenes allerværste forbrydere imod menneskeheden får deres sag for.
Udsprunget af rettergangen imod nazi-forbrydere efter anden verdenskrig har domstolen på det seneste arbejdet med massive problemstillinger, som forbrydelserne efter sammenbruddet af det tidligere Yugoslavien og folkemordet i Rwanda.
Domstolen er nedsat til at bearbejde ugerninger af så kompliceret art, at skyldige politiske og militære ledere risikerer at gå fri. Flere gange foregår domshandlingerne i de lande, hvor skaderne er sket. Det gælder for eksempel Kosovo, Sierra Leone, Bosnien, Cambodja og Timor-Leste.
Sager om individer som f.eks. politiske ledere kan bringes for Den Internationale Kriminelle Domstol, ICC. Det gælder sager om handlinger efter 1. juli 2002. Sidst er Simone Gbagbo, politisk leder og partner til Elfenbenskystens tidligere præsident, den 22 november i år sigtet for kriminelle handlinger imod menneskeheden.
To stykker land
Palæstina består i dag af to stykker land, Vestbredden og Gaza, og områdernes stilling er rodet ind i gentagne konflikter og adskillige FN-resolutioner. Resolutionen ved gentage ønsket om en fri stat ved siden af Israel baseret på grænserne fra 1967.
Israel og USA frygter, at ICTJ kan træffe territoriale beslutninger, der gennemtvinger løsninger, som forhandlinger ellers skulle løse. At forhandle konflikten er gentagne gange brudt sammen. USAs udenrigsminister Hillary Clinton har skarpt advaret palæstinenserne imod at gå den vej.
Truslerne
Rygter, refereret i The Guardian, vil vide, at USA, Frankrig og Storbritannien har tvunget PLOs Abbas til at love ikke at gå til de internationale domstole i en hemmelig aftale. Imidlertid vil andre vide, at palæstinenserne er parate med en anklage. HIllary Clinton har fået den fremvist.
Israel og USA har magtmidler til deres rådighed, idet de sidder på kanalerne, der sender penge til Vestbredden og Gaza; sidstnævnte er i øvrigt hårdhændet blokeret af Israel.
PLO eller Hamas
Den Palæstinensiske frihedsbevægelse, PLO, har i årevis haft observatørstatus ved FN. PLO kontrollerer Vestbredden, mens det mere radikale Hamas styrer Gaza. Hidtil har de to være uenige, men Hamas har overraskende stillet sig bag PLO ved FN-dramaet.
I sig selv løser den historiske afstemning på et af verdens sejeste humanitære og politiske problemer intet. Bliver Palæstina en stat, vil det mere moderate PLO stå stærkere end Hamas, der netop har udkæmpet en ugelang væbnet konflikt med Israel.
I Mellemøsten ses konflikten mellem Hamas og Israel som en form for sejr for den militante Iran-støttede gruppe. Mahmoud Abbas kan politisk pakke sammen, hvis han ikke vinder sit høje diplomatiske spil torsdag.
Diplomati
Forhandlinger er også et krav i resolutionen, men de lykkes aldrig at komme i gang. I mellemtiden annekterer Israel mere og mere jord og fortsætter sine udvidelser af illegale bosættelser på jord, palæstinenserne anser for deres.
I sig selv er der ikke noget illegalt ved PLOs ønske om at blive anerkendt som en stat, og sandsynligheden for at flertallet FNs generalforsamling stemmer for resolutionen er 100 procent. Lande med ambassader i Ramallah på Vestbredden må vente at blive sparket ud, hvis de stemmer imod.
Hævnen
Gennemfører Mahmoud Abbas sit forehavende vil Israel formentlig hævne sig ved at forsøge at styrte ham og bakke ud af Oslo-aftalerne, der skulle skabe fred gennem forhandlinger. Israel håber, at landet lykkes med at få Europa til at afvise resolutionen og dermed gøre staten Palæstina lidt illegitim.
En fortsættelse af den aktuelle ubalance vil næppe skabe andet end flere ydgydelser af blod, som set i den netop stilnede konflikt i Gaza. Valget i Israel næste år vil være stærkt påvirket af afstemningen og reaktionerne på den.
Hele Mellemøsten vil efter afstemningen vide, om de gamle stormagter i Europa mener det alvorligt med en løsning på konflikten. Allerede før afstemningen synes meningerne i EU at være delte med Frankrig (måske) tilhænger og briterne skarpe modstandere.