OVERBLIK: Op og ned i brexit - med danske øjne

Danske slagterier har en stor eksport til Storbritannien. Hvis brexit betyder mindre samhandel, kan det koste mange arbejdspladser. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Nu forlader briterne EU, men der er uvished om det fremtidige forhold. Det kan få stor betydning for Danmark.

Fredag 31. januar er Storbritanniens sidste dag i EU.

Fra lørdag går Storbritannien ind i en overgangsperiode, hvor Storbritannien stadig er med i det indre marked, og EU's love og regler stadig gælder. Overgangen varer året ud.

Imens skal der forhandles om en handelsaftale. Her kan du se, hvad det betyder for Danmark:

* Hvad betyder forhandlingerne for Danmark?

Kort sagt: ret meget. I EU-sammenhæng har få lande mere på spil end Danmark, som har stor samhandel med briterne.

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked og er derfor meget vigtig for en lang række erhverv herhjemme.

Især industrien producerer meget til de britiske øer, for eksempel vindmøller og metalvarer.

Også landbruget har store mængder kød, mælk og ost i klemme. Både slagterierne og mejerierne tjener mere end hver tiende eksportkrone fra Storbritannien.

Beregninger viser, at mellem 45.000 og 75.000 danske job er enten direkte eller indirekte bundet op på eksport af varer og tjenester til briterne.

De ryger selvfølgelig ikke alle sammen - heller ikke ved et "hårdt brexit".

Men usikkerhed om det fremtidige forhold kan allerede nu give et fald i handlen og dermed beskæftigelsen.

Fiskeriet har en særlig udfordring: Hvis der ikke kommer en ny aftale, må danske kuttere ikke længere fiske i britisk farvand.

* Hvad med rejser til Storbritannien?

Man kan stadig rejse frit til de britiske øer uden visum - i hvert fald i overgangsperioden.

Danskere bosat på de britiske øer skal dog søge om opholdstilladelse. Det samme gælder dem, der ønsker at flytte dertil. Det kommer der dog et nyt system for til foråret.

* Hvordan bliver EU uden Storbritannien for Danmark?

Danmark mister med brexit en vigtig allieret i det europæiske samarbejde.

Briterne har haft mange af de samme holdninger som Danmark, når det gælder for eksempel frihandel, EU's budgetter og udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Danmark har derfor måttet - og må - arbejde på at finde nye alliancepartnere på områder som budgetpolitik og klimaambitioner.

Storbritannien har desuden også været et land med formelle forbehold for forskellige dele af EU-samarbejdet, for eksempel euroen og retsområdet.

Tilbage er nu kun Polen og Irland sammen med Danmark som lande med større forbehold.

* Hvad med danske fiskere?

I overgangsperioden kan de fiske videre. Efter den aftale, der gælder for overgangsperioden, er det slut, medmindre en ny aftale ordner vilkårene for det.

Kilder: Ritzau og Berlingske.

/ritzau/