FN advarer imod en alarmerende genkomst af lejesoldater og private sikkerhedsstyrker i konflikter ude i verden.
I det seneste år har der været en intens brug af lejesoldater i forskellige regimers eller magthaveres kamp for at få deres vilje. FNs opfordrer med afsæt i de blodige konflikter i Elfenbenskysten og Libyen til internationale indgreb.
Private hære og sikkerhedsfirmaer, der kan lejes til voldsomme opgaver på nye måder, vokser konstant, skriver en gruppe eksperter til FN Generalforsamling. Lejesoldater har været involveret i grove overgreb på menneskers rettigheder, skriver de.
Brug af lejesoldater er forbudt efter internationale aftaler. FNs konvention imod lejesoldater blev vedtaget i 1989, men der er kun 32 lande, der har skrevet under.
Privatisering af krig og sikkerhed bekymrer FN og andre. Voldsomme håndvåben er frit tilgængelige og voldelige iværksættere (krigsherrer) bruger dem i udøvelsen af deres erhverv.
Samtidig tror ledere i fattige lande, at det er billigere og mere effektivt at købe sig til offentlige ydelser. Privatiseringen af el, vand, telekommunikation vinder frem og sikkerhed er med på trenden. Outsourcing hedder det.
Elfenbenskysten og Libyen
Da præsident Laurent Gbagbo tabte valget, nægtede han at gå af. I stedet hyrede han 4.500 lejesoldater i Liberia, som skulle hjælpe ham vinde over den demokratisk valgte modstander Alassane Quattara.
Det tog måneder for Quattara at få sin retmæssige plads og under konflikten kom der adskillige rapporter om dødbringende overgreb på civilbefolkning og væbnede modstandere i lejesoldaternes hænder.
Muammar Gaddafi skaffede sig adskillige lejesoldater fra nabolande og Østeuropa til at bekæmpe folkeoprøret imod hans diktatur.
I begge tilfælde er der rapporteret om henrettelser, voldtægt, forsvindinger, tortur, tilfældige arrestationer og fængslinger.
En gruppe fremmede lejesoldater angreb i 2009 Ækvatorial Guineas præsidentpalads, og et kupforsøg blev gennemført i 2004. FN er dog ikke kommet videre i analysen, fordi landet ikke rigtig vil ud med, hvad der virkelig skete.
[pagebreak]Kæmpe industri
Private hære og sikkerhedsstyrker er i henhold til rapporten en industri, der sælger for mellem 20 og 100 milliarder dollars om året. Masser af regeringer bruger dem, og det gør FN faktisk også selv.
USA har spenderet adskillige milliarder dollars på private hære i Irak. I år anslår arbejdsgruppen, at USA bruger 206 milliarder dollars på den konto i Irak og Afghanistan.
Da det amerikanske firma Blackwater kom i klemme efter ansattes drab (selvforsvar?) på civile (et par er dømt) i Irak, skiftede firmaet navn til Xe Services. Det velkendte G4S er i USA registreret som en privat væbnet styrke.
Xe er stadig aktivt på vegne af USA i Irak. Samme firma har en ny kæmpekontrakt med Yemen, hvis præsident klamrer sig til magten og har brug fir træning af sine loyale styrker.
Regler efterlyses
Internationalt er der ingen regler for private hære og sikkerhedsfirmaer, og menneskeretsfortalere protesterer. Ekspertpanelet og the Human Rights Council i Geneve håber at kunne introducere regler for, hvordan den slags må agere.
Udover internationale retningslinier synes en vej at være national lovgivning. Sydafrika er et af de første lande i verden, der kræver regeringsbeslutninger for at sende militære- eller sikkerhedsstyrker til udlandet.
Andre problemer med kontrollen af private styrker er, hvem har ansvaret for deres handlinger. I tilfældet USA har Irak ikke haft jurisdiktion over styrkerne.
Et af stridspunkterne i forbindelse med afslutningen på amerikanske aktiviteter i landet var netop, at Irak ønskede at efterblivende tropper og sikkerhedsfolk skulle være ansvarlige overfor landets love.