Barack Obama vil snart fortælle, at USA trækker alle sine tropper ud af Irak inden 2012.
Sådan lyder meldingen fra Det Hvide Hus ifølge Reuters.
"Som lovet, kommer de resterende tropper i Irak hjem ved årets slutning. Efter næsten ni år vil USA's krig i Irak slutte," siger Obama
Meldingen kommer efter et sammenbrud i forhandlingerne med den irakiske regering, hvor Barack Obama og Iraks premierminister Nuri al-Maliki ikke kunne blive enige, oplyser en talsmand for præsidenten.
Havde parterne fundet sammen om en overdragelse af ansvaret for lov og orden, ville USA ellers have efterladt et stort antal soldater til at oplære irakiske soldater og politi.
Nu vælger USA så angiveligt at trække alle mand hjem
"Det gør, at vi definitivt kan sige, at krigen i Irak er slut," siger talsmanden til Reuters.
Kilde: Reuters