Tirsdag morgen åbnede det irakiske parlament atter og blandt de fremmødte var flertalsgruppen al-Iraqiya, der udvandrede i december. Det er et tegn på at politikerne vil forsøge at løse den yderst pinlige politiske hårdknude i landet.
Centralt i konflikten, der ikke kun foregår i den demokratiske forsamling, er stridighederne mellem Iraks tre store befolkningsgrupper, shiiter, sunnier og kurdere. Siden USA forlod Irak i december med en besked om selv at finde ud af resten, er mange døde.
Det irakiske nyhedsbureau Aswat al-Iraq fortæller, at 219 af de 325 folkevalgte var tilstede. På dagsordenen står blandt andet andenbehandlingen af finansloven for 2012.
Kompliceret politisk billede
Ved valget til parlamentet i 2010 blev al-Iraqiya den største gruppe, men sunnierne kunne ikke blive enige med andre om at danne en regering.
En shiitisk regering under ledelse af Nouri Kamal el-Maliki opstod efter lang tids forhandlinger. Den igangværende konflikt skyldes frygten for, at shiiterne forsøger at tage al magten i landet.
Det skulle ske ved at udrydde politiske modstandere.
At sunnierne nu er tilbage i den demokratiske proces betyder, at regeringen kan tilrettelægge en national konference, hvor parterne kan finde ud af tingene uden blodsudgydelser.
Det er dog endnu ikke sikkert, om sunnierne vil deltage i regeringsmøder.
[pagebreak]Da USA var væk
Få dage efter USAs kamptropper forlod scenen, udstedte regeringen Maliki en arrestordre på landets vicepræsident, sunnien Tariq al-Hashimi, for meddelagtighed i terror og ansvar for dødspatruljer. Han flygtede.
At vicepræsidentens sikkerhedsfolk på tv berettede om hans ordrer til at bombe og foretage snigmord, blev afvist som tilståelser under tortur. Sunnierne gik amok, og vicepræsidenten gemmer sig nu i Kurdistan, hvor regeringens folk ikke kan komme.
Der er stor vrede over at regeringen har arresteret hundredevis medlemmer af diktatoren Saddam Husseins gamle Bath parti, domineret af sunnier.
Gammelt had
Historisk er der gode grunde til fjendsskabet mellem tilhængerne af de to muslimske retninger. Som minoritet regerede sunnierne landet i årevis anført af Saddam Hussein. Det foregik mange voldsomme overgreb på shiiter og kurdere.
I 2006-07, efter den vestlige invasion af landet, udkæmpede de to grupper en form for sekterisk borgerkrig, der blev meget blodig.
Siden USAs tropper forlod Irak har der været en bølge af bombeangreb mest rettet imod regeringsbygninger, sikkerhedsfolk og shiitiske ledere. Over 200 er dræbt, beretter AP.
Få timer før samlingen i dag blev tre soldater dræbt af en bombe udenfor Bagdad.