Iraks premierminister sagde i sin nytårstale, at landet igen er frit efter amerikanerne og andre landes militær har forladt området. Den 31 december er fra nu af en national helligdag.
Udenlandske tropper har befundet sig i Irak i 9 år efter den amerikanske, dansk støttede, invasion af Saddam Husseins blodige diktatur. Troppernes støvsky dårligt var forsvundet, før serier af bomber landet over medførte store tab af liv.
Obama og USA er færdig med Irak på det militære plan. Nu er det op til dem selv at komme videre.
Hukommelse svigtede
Premierminister Nouri al-Maliki har fået en form for politisk hukommelsessvigt. I sin tale, som beskrevet i Washington Post, roste han irakiske styrker for at have styrtet Saddam Hussein. Han glemte sådan set den amerikanske invasion i 2003.
Selv om al-Maliki roser sig selv om sin regering for at være i stand til at overtage styret i Irak efter de sidste amerikanske kamptropper forlod landet den 18. december, har virkeligheden været et sekterisk blodbad. I hvertfald 80 blev dræbt og mange flere såret i bølgen af bomber uden afsender.
”Alle irakere har del i den strålende succes,” sagde han. ”Den tilhører ikke et parti, en etnisk gruppe eller en sekt ... vort land er nu frit og alle troende sønner af Irak må bevare dets uafhængighed, frihed og enhed.”
[pagebreak]Mørke kræfter
Premierministeren talte også om de over 100.000 menneskeliv, der er gået til under krigen. Han advarede imod de mørke kræfter i samfundet, der bruger terror til at gøre samfundet ustabilt.
Han er selv fra flere sider, også fra informerede steder i USA, set som en af de mærke kræfter, idet han og hans shiitiske fæller menes at stå bag et massiv forsøg på at gribe al magten i Irak.
Sunniernes førende politiker er flygtet til fjerne kurdiske egne af Irak, fordi al-Maliki har udstedt en arrestordre på ham med anklager om at stå bag dødspatruljer. Også hans sunni vicepremierminister prøver han at komme af med.
Saddam Hussein var allieret med sunnierne og forfulgte den shiitiske befolkning heftigt.
USAs rolle
Alle parter i Irak var dog ved den amerikanske hærs afsked fra Irak parate til at fejre besættelsesmagtens afrejse. Alle vil dog stadig gerne have milliarder af dollars i våbenhjælp og udviklingsbistand.
Jubelen over amerikanernes hjemrejse og den efterfølgende voldsbølge har skabt bekymring på allerhøjeste plan i USA, hvor vicepræsident Joe Biden har forsøgt sig med at skabe ro mellem den shiitiske premierminister, lederen af parlamentet, en sunni, og kurdiske ledere. Dog uden held.
[pagebreak]Obama er færdig med Irak
Den amerikanske intervention i Irak er slut, og irakerne har travlt med at vise USA, at supermagten ikke har meget at skulle have sagt mere.
The New York Times rapporterer fra kilder i regeringen, at præsident Barack Obama ikke har planer om igen at sende amerikanske tropper ind i Irak ... også hvis det skulle ende i borgerkrig mellem shiiter og sunnier.
Den 14. december sagde Obama i en tale til de hjemvendte soldater, at USA har efterladt Irak i hænderne på det irakiske folk. Privat skulle han i henhold til den yderst velinformerede avis havde udtalt, at USA har givet Irak en chance, og hvad de gør med den, må de selv om.