Bliver du syg, er du nødt til selv at blive projektleder på din sag, lyder budskabet fra forfatteren til en ny bog. Her er hendes bedste råd til, hvordan du takler beskæftigelsessystemet.
Syge og handicappede er nødt til selv at tage styringen for at få den rette hjælp fra det offentlige.
Sådan lyder det fra Bente Bøllingtoft Lindstrøm, som er forfatter til bogen 'Inspiration til et godt liv sammen med handicap og sygdom', som bygger på interviews med 12 almindelige danskere, som pludselig blev ramt af alvorlig sygdom.
Bogen indeholder blandt andet gode råd til, hvordan man accepterer at leve med en alvorlig eller kronisk sygdom, hvordan pårørende undgår at brænde ud, og hvordan man takler sundheds- og beskæftigelsessystemet.
Her får du 13 gode råd om, hvordan du bedst fremmer din sag i beskæftigelsessystemet:
- Tag altid en pårørende eller bisidder med til samtaler. Et ekstra sæt øjne og ører skader ikke - og så har du en, der kan holde hovedet koldt og stille de uddybende spørgsmål, du måske ikke selv får stillet.
- I det hele taget er det en god idé at alliere sig med én, der kan hjælpe dig med at overskue tingene, holde styr på aftaler, holde snor i din sag og navigere i systemet.
- Sæt dig ind i reglerne, dine rettigheder og forpligtelser - eller lad din "allierede" gøre det.
- Forbered dig inden hvert møde med det offentlige og gør dig klart, hvad du ønsker at få ud af det. Er det klarhed om, hvad der skal ske? Økonomisk hjælp? Eller noget tredje?
- Skriv ned inden mødet, hvad du skal huske at få sagt.
- Sæt dig ind i regler og rettigheder.
- Du fremmer bedst din sag ved at kommunikere konstruktivt. Selvom det er forståeligt, at du er frustreret, er det en dårlig idé at lade det gå ud over sagsbehandleren eller andre ansatte i systemet.
- Fortæl åbent og præcist om problemet, du ønsker hjælp til. Kom ind til kernen og tal om det, der er vigtigt for lige præcis det her møde. Det kan være fristende at "læsse af" og komme med en masse detaljer - men hvis du taler i en lind strøm, som er svær at finde hoved og hale i, vækker det ofte blot irritation og gør det sværere for en travl ansat at gennemskue, hvad du præcist ønsker hjælp til. Gem det til når du taler med dine nærmeste.
- Tal med din bisidder efter samtalen. Måske har bisidderen hørt noget andet end dig, eller forstået tingene på en anden måde.
- Søg inspiration på Facebook i relevante grupper og på sider. Søg på din sygdom eller på ord som jobcenter, fleksjob, førtidspension osv.
- Du kan også få hjælp i patientforeninger, i bisidderhjælpen og den sociale retshjælp.
- Vær opmærksom på, om du er forsikret gennem din pensionsordning. I nogle ordninger kan du få pension, hvis din arbejdsevne er nedsat, så du kun kan arbejde halvdelen eller en tredjedel af fuld tid. Find ud af det, før du opsiger indbetalingen til din pensionsordning - ellers dækker forsikringen ikke.
- Er du i job i forvejen, når du bliver ramt af sygdom, så tag gerne din chef med på råd. Måske din chef vil ansætte dig i et fleksjob eller under paragraf 56, hvor arbejdsgiveren kan få refunderet dit sygefravær fra dag 1. Hvis du har tilsagn fra din arbejdsplads, går sagsbehandlingen ofte hurtigere.
Kilde: Bente Bøllingtoft Lindstrøm, forfatter til bogen "Inspiration til et godt liv - sammen med handicap og sygdom" og ejer af UdviklingSvej.