- Mange enlige forældre er ramt af kontanthjælpsloftet, og derfor er deres fokus ikke på at komme i job, men hvordan de får råd til at give deres børn madpakke med i skolen.
Det fortæller formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, i et interview med Avisen.dk.
Han revser kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen, fordi det for borgeren fjerner fokus fra at finde et job. Det overskygges nemlig af kampen for at overleve.
- Dette loft og disse krav skaber ikke noget godt i forhold til det sociale arbejde ude i kommunerne, siger Mads Bilstrup.
Ifølge Mads Bilstrup oplever socialrådgiverne, at arbejdet med borgeren simpelthen bliver sværere som følge af de nedsatte ydelser og ekstra krav.
Netop de såkaldte fattigdomsydelser er en af de store sager, der ligger på den nyligt tiltrådte formands arbejdsbord. Mads Bilstrup har overtaget posten fra Majbrit Berlau, der skal være næstformand i den nye hovedorganisation Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Artiklen fortsætter under grafikken.
Optimisme og kampgejst
Den 54-årige formand - som er uddannet socialrådgiver, tidligere tillidsrepræsentant, regionsformand og nu formand i socialrådgivernes fagforening - er fyldt med optimisme og kampgejst. Han understreger dog, at der stadig er lang vej til at få lovgivningen derhen, hvor den er til størst gavn for det socialfaglige arbejde.
Dansk Socialrådgiverforening kæmper hårdt for at få Folketinget til at afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og kravet om 225 timers arbejde om året.
Mads Bilstrup henviser samtidig til en undersøgelse af effekten af de nedsatte ydelser, som Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i februar (den blev senere trukket tilbage). Undersøgelsen viste, at 600 personer er kommet i arbejde som følge af de nedsatte ydelser. Siden 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med mere end 30.000 mennesker.
- Ud fra det tror jeg ikke på, at det er kontanthjælpsloftet og andre nedsatte ydelser, der er årsag til færre kontanthjælpsmodtagere. Vi er inde i en højkonjunktur lige nu, og arbejdsgiverne er villige til at ansætte en bred gruppe af mennesker i deres virksomheder, siger Mads Bilstrup.
Slås med mere komplekse problemer
Den lave arbejdsløshed i Danmark betyder ifølge Mads Bilstrup, at nogle af de mennesker, der står tilbage uden for arbejdsmarkedet, er mennesker, der slås med andre og mere komplekse problemer end bare at være ledig.
- Der er dem, vi ikke bare får ud i arbejde. Det er for eksempel manden med ingen eller dårlig skolegang, som har forsøgt sig med en erhvervsuddannelse, han ikke har kunnet gennemføre. Langsomt bliver sådanne mennesker glemt i systemet, og de isolerer sig mere og mere.
- Oveni det drikker de måske lidt for mange elefantøl om dagen. Når de så skal ud i samfundet igen og passe et arbejde, bliver det meget angstprovokerende for dem, siger Mads Bilstrup.
Som endnu et eksempel nævner han også den enlige mor, der fik børn tidligt og derfor aldrig har fået en uddannelse. Fokus for hende ligger nu hos børnene.
Og så er der dem, der slet ikke kan alt det, vi andre tager for givet. Det er mennesker, der kun tager bad én gang om ugen, aldrig vasker deres tøj og har så dårlig mundhygiejne, at de ikke har lyst til at åbne munden.
- Her kræver det, at vi sender en hjemmehjælper ud til dem for at hjælpe med de mest basale ting. Det er derude, vi er, og så er der altså langt til at passe et otte-timers job på en fabrik, siger Mads Bilstrup.
Til sidst peger Mads Bilstrup på dem med en velfungerende tilværelse og arbejde, indtil de blev ramt af en ulykke eller en skade, der har gjort dem uarbejdsdygtige. Efter 22 uger på sygedagpenge, ryger de på kontanthjælp.
På et tidspunkt kan de ikke holde ud at være i systemet længere og går derfor over til at blive forsørget af deres ægtefælle eller tage af det, de nu har på kistebunden.
- Det er jo en enorm umyndiggørelse af disse personer, når de hele deres voksenliv har været vant til at forsørge sig selv, siger Mads Bilstrup.
Urealistisk, at de kommer i job
I gruppen af kontanthjælpsmodtagere og borgere uden for systemet findes der også mennesker, der ifølge Mads Bilstrup bør få førtidspension for at få ro på tilværelsen og en bedre livskvalitet.
- Det er de borgere, der lever på gaden, drikker 20 øl om dagen, ryger for meget hash og tager stoffer. Det er urealistisk, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet her og nu, og derfor skal de have førtidspension og et billigt sted at bo, siger Mads Bilstrup.
Han tror på, at den løsning er bedst for alle. Samfundsøkonomien bliver på den måde ikke belastet af at have disse mennesker i systemet; socialrådgiverne kan bruge deres kræfter på reelt at få folk i arbejde; og kriminaliteten blandt denne gruppe vil mindskes.
Bedre arbejdsmiljø for socialrådgiverne
En anden og meget vigtig sag på Mads Bilstrups bord er forbedring af arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene for socialrådgiverne. Det sker blandt andet med bedre lovgivning.
- På den måde vil borgerne også reelt opleve, at de får støtte og hjælp af systemet, siger Mads Bilstrup.
En stor del af socialrådgiverne har for mange sager på deres bord. Mange af dem sidder ifølge Mads Bilstrup med det dobbelte af, hvad Dansk Socialrådgiverforening anbefaler.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Oveni øgede krav om dokumentation, afrapportering og kontrol bliver tiden med borgeren knap, og der kan ikke ydes den rette hjælp.
Ifølge den nyeste undersøgelse om socialrådgivernes arbejdsmiljø er en tredjedel stressede ofte eller tiden, og 61 procent har en for stor arbejdsmængde. Det er langt højere end for gennemsnittet af danske lønmodtagere-
- Kommunerne skal investere i flere socialrådgivere. Hos de kommuner, der har lavet disse investeringsstrategier, kan vi se, at de har fået gode resultater, fordi de flytter folk fra offentlig forsørgelse over til at forsørge sig selv, siger Mads Bilstrup.
Ny hovedlov giver bedre hjælp til borgere
En væsentlig forbedring af lovgivningen sker ifølge Mads Bilstrup, når en ny hovedlov bliver implementeret. Regeringen ønsker at lægge syv lovområder sammen for at sikre, at borgeren får en sammenhængende sagsbehandling i sit møde med systemet.
Ved at lægge områder fra blandt andet beskæftigelseslovgivningen, sociallovgivningen og sundhedslovgivningen ind, skal borgere med både jobmæssige, sociale og sundhedsmæssige problemer have den rette hjælp.
- Vi kan helt klart skrive under på principperne til den nye hovedlov. Det gør, at socialrådgiverne ikke skal arbejde i siloer ude i kommunerne, men kan yde en tværfaglig og koordinerende hjælp til borgere med mange sammensatte problemer, siger Mads Bilstrup.
Det er for eksempel borgere, der udover ledighed også slås med alkoholproblemer og manglende samvær med deres børn. Før de kan få et job og en relation til deres børn, kræver det, at de kommer ud af alkoholmisbruget via sundhedsvæsenet i regionerne.
Flere tilbud til borgerne
En anden vigtig ændring, der skal give socialrådgiverne bedre mulighed for at hjælpe borgerne, er antallet af tilbud i kommunerne.
- I dag er virksomhedspraktik en af de eneste løsninger, som kommunerne kan bruge på at få folk i arbejde. Med de borgere, der er tilbage, kommer man ikke langt med virksomhedspraktik.
- Tilbuddene kan være psykologsamtaler til unge piger, der har det svært; diæter til underernærede og overvægtige, der ikke har kræfter til at stå op i et job otte timer om dagen og sprogundervisning for udenlandske kvinder, der ikke har talt dansk i den tid, de har været i Danmark, siger Mads Bilstrup.
Hjørring Kommune er en af de kommuner, der har investeret i at ansætte flere socialrådgivere og udvidet paletten af tilbud til borgerne. Man har i kommunen set gode resultater, og de investerede penge er kommet næsten tre gange igen, fordi borgerne er kommet i job.