"Unges morgenmadsvaner varierer efter etnisk ophav."
Det er overskriften på ugen tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Men at opdele landets borgere i indvandrere, efterkommere og etniske danskere, gør undersøgelsen fuldstændig ubrugelig.
Det mener Bashy Quraishy, der er minoritetskonsulent og ivrig debattør.
"Det er meget svært for mig, at tage sådan en undersøgelse alvorligt," siger han.
Han mener nemlig kun en meningsmåling eller undersøgelse får værdi, når der bliver skelnet mellem de forskellige baggrunde.
"Det kan være nogle familier ikke spiser morgenmad, og nogle gør det. Mange pakistanere spiser for eksempel meget om morgenen. Lidt for meget efter min mening," siger han.
Han mener, at de undersøgelser og statistikker, hvor indvandrere og efterkommere bliver sat overfor etniske danskere har en negativ effekt på integrationen.
"For det første giver de danskere et indtryk af, at indvandrere er meget dårligt integreret og har dårlige traditioner. For det andet, når de etniske minoriteter, der bor i Danmark, dag efter dag ser i aviser og på fjernsyn, at der kun bliver peget på problemer, så siger de 'fint, hvis vi kun er problemer, så lad os være i fred'".
Bjørn Holstein er professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Han har været med til at udvikle rapporten, og han forstår godt Bashy Quraishys kritik. Men han kunne ikke have gjort det anderledes, forklarer han.
"Når man laver den slags statistiske undersøgelser, giver det ikke mening at basere resultaterne på meget små grupper. Derfor har vi på forhånd droppet at lave analyser af enkeltstående kulturelle grupper, som jeg ellers er enig med Bashy Quarashy i, er den ideelle løsning," siger han.
Han mener heller ikke, de helt kunne have undgået at opdele de adspurgte børn i flere grupper.
"Så ville vi blive kritiseret for ikke at se på segmenter af befolkningen hver for sig. Det første spørgsmål, vi ville møde var, 'hvorfor skelner I ikke mellem drenge og piger, de lever da meget forskellige liv'. Det er en meget almindelig forskningsstrategi, at man deler op i segmenter," siger han.
Bashy Quraishy anerkender trods alt også, at der er et problem i nogle etniske minoritetsfamilier, og han ønsker sig, at der bliver fokus på det både i skolerne og børnehaverne.
Samme toner lyder fra Bjørn Holstein.
"Det er mit håb, at andre der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse vil tage handsken op og se, hvordan man kan styrke sundhedsoplysningen på området, give nogle gode vilkår til at spise morgenmad i skolen, eller hvad man kan finde sig af løsninger."
Undersøgelsen viser, at 25 procent af indvandrerpigerne ikke spiser morgenmad. Det drejer sig om 17 procent af drengene. Efterkommerne er lidt gladere for morgenbordet, mens de etniske danskere er dem, der er bedst til at få noget indenbords inden morgenmaden. Her er der kun 10 procent af pigerne og syv procent af drengene, der ikke gør.
Over hele linjen er det altså pigerne, der oftest dropper dagens vigtigste måltid.