- Danmark og Indien søger i fællesskab efter skibet ØRESUND, der forliste ud for Indiens østkyst i 1619
- ØRESUND var det første danske skib, der nogensinde nåede asiatiske farvande, hvortil det ankom til Indien i 1618
- Skibet blev sænket af portugiserne, der ville beskytte deres monopol på handelsruterne i Det Indiske Ocean
- Eftersøgningen begynder i september 2026 og bruger ikke-invasive metoder.
Et af de mest eftertragtede skibsvrag i dansk søfartshistorie kan snart blive fundet på havbunden ud for Indiens østkyst. Archaeological Survey of India og Nationalmuseet i Danmark har underskrevet en hensigtserklæring om en fælles marinarkæologisk eftersøgning af skibet ØRESUND, der forliste i 1619.
Aftalen blev underskrevet den 15. juni 2026 af den danske ambassadør i Indien, Rasmus Abildgaard Kristensen, på vegne af Nationalmuseet. Selve eftersøgningen påbegyndes i september 2026 og vil benytte ikke-invasive arkæologiske metoder og avanceret teknologi til at lokalisere vraget på havbunden nær Karaikal i territoriet Puducherry.
Det første i asiatisk farvand
ØRESUND har en helt særlig plads i dansk historie. Skibet var det første danske fartøj, der nåede asiatiske farvande, da det ankom til den indiske kyst i 1618. Året efter blev det angrebet og sænket af portugisiske skibe, der på det tidspunkt forsøgte at holde europæiske konkurrenter væk fra de lukrative handelsruter i Det Indiske Ocean.
Toget var en del af kong Christian IV's storstilede ambition om at gøre Danmark til en handelsmagt med forbindelser til de fjerne østlige markeder. Ekspeditionen lagde fundamentet for den danske tilstedeværelse i Trankebar og de efterfølgende århundreders dansk-indiske handelsforbindelser.
Enestående mulighed
For Nationalmuseets marinarkæologer er udsigten til at finde vraget enestående.
- At finde vraget af skibet ØRESUND vil være en unik mulighed for at kunne fortælle om de danske og indiske relationer, der begyndte med netop dette skib og dets besætning. Skibet i sig selv er en tidskapsel, som ikke bare udgør skibstømmer og last, men bliver et symbol på Christian IV's drømme om handel med fjerne egne. At finde vraget vil betyde, at vi kan gøre netop dette første danske togt til Asien til noget konkret og håndgribeligt, og løfte fortællingen med genstande, der kan give fortællingen styrket relevans, siger Andreas Kallmeyer Bloch, marinarkæolog hos Nationalmuseets forskningscenter Njord - Center for Maritim og Submarin Kulturarv.
Projektet indgår i det dansk-indiske kultursamarbejdsprogram 2022-2026 og koordineres af Dansk Kulturinstitut. Ud over selve eftersøgningen lægger samarbejdet op til videns- og metodeudveksling mellem danske og indiske marinarkæologer, der i de senere år har udviklet stadig mere avancerede teknikker til at undersøge skrøbelige vrag uden at forstyrre dem.
Findes vraget, vil det kunne kaste nyt lys over den europæiske handel i Det Indiske Ocean i begyndelsen af 1600-tallet – en periode, hvor små nationer som Danmark forsøgte at finde fodfæste i et farvand domineret af portugisiske og hollandske interesser.