Den er lige til at krølle sammen og smide i skraldespanden.
Sådan lyder den barske kritik af den såkaldte fleksuddannelse, som regeringen vil tilbyde til den gruppe af unge, der har så dårlige kundskaber i dansk og matematik, at de ikke kan komme ind på en erhvervsskole.
Til Politiken siger Jørgen Christensen, der er formand for foreningen Den Helhedsorienterede Indsats, at uddannelsen er et "amputeret tilbud".
- Problemet med regeringens fleksuddannelse er, at den ikke giver merit til noget som helst, siger han til Politiken.
Bag foreningen står en lang række uddannelsesinstitutioner, foreninger og virksomheder, der er i berøring med de unge, der bliver afvist på erhvervsuddannelserne.
Fleksuddannelsen, som regeringen har afsat 400 millioner kroner til, uddanner reelt kun de unge til at være ufaglærte, lyder vurderingen. Og derfor bør regeringen bruge et år eller to mere på at samle erfaring og viden, mener Jørgen Christensen.
- Vi vil gerne have en fleksuddannelse, men den skal kunne nå et anerkendt fagligt niveau, og den skal kunne være et springbræt mod en rigtig ungdomsuddannelse, siger han til Politiken.
Formanden for Uddannelsesforbundet, som organiserer ledere og lærere på erhvervsskoler, Hanne Pontoppidan, er enig i, at fleksuddannelsen er en "ommer".
- Der er ikke mange andre end regeringen, der bryder sig om fleksuddannelsen, som den ser ud i dag. Den imødekommer ikke de behov, som den her gruppe unge har, siger hun.
Men Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraternes undervisningsordfører, siger, at regeringen står fast i forhandlingerne med oppositionen.
- Vi kommer til at få en fleksuddannelse. Vi har nogle gode drøftelser ved forhandlingsbordet, og vi holder fast i, at fleksuddannelsen er vigtig, siger hun til Politiken.
Newspaq