Hvor er der ledige parkeringspladser? Hvad er reglerne på parkeringsområdet? Hvor ligger handicappladserne eller ladestationerne? Svarene på disse spørgsmål kan bilisterne, der besøger Lemvig, nu få igennem app’en LEMVIG PARKERING. Løsningen er resultatet af et samarbejde mellem Lemvig Kommune og den aalborgensiske virksomhed Sensade.
- Igennem vores sensordata kan vi se, at der er pres på parkeringsinfrastrukturen i Lemvig, særligt i turistsæsonen. Der er dog som regel ledige p-pladser et eller andet sted i byen, og det handler om at fremhæve disse muligheder til bilisterne. Jeg håber at bilisterne, vil tage godt imod app’en LEMVIG PARKERING hvor de kan få overblik over alle deres parkeringsmuligheder i både Lemvig og Thyborøn, siger Kenny Lafon, medstifter af Sensade.
Alle kender til frustrationen om at køre rundt, uden at kunne finde en ledig p-plads. Frustrationen er dog endnu større, hvis man får en parkeringsbøde. Med Lemvigs nye parkeringsapp skulle bilisterne gerne ikke få nogle overraskelser, da løsningen fortæller også hvor lang tid man må parkere.
- Vi viser, i app’en, de gældende parkeringsregler ved de forskellige områder. Det vil sige at man ved på forhånd, om pladsen er gratis, og om man må holde der i to timer eller hele dagen. Det håber vi, at det kan hjælpe bilisterne med at undgå en unødvendig hilsen i forruden, siger Kenny.
FAKTABOKS
' Knap 1.000 trådløse sensorer er installeret i Lemvigs 19 parkeringsområder
* Sensorsystemet måler omkring 60.000 datapunkter i døgnet
* App’en giver overblik over parkeringsområderne, gældende regler, handicappladser, ladestationer, autocamper pladser samt offentlige toiletter
* Systemet har, indtil videre, indsamlet mere end 35 mio. datapunkter som hjælper Lemvig Kommune med at planlægge byens fremtidige udvikling
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.