I rigtig mange tilfælde er fem måneder ikke nok til at vurdere om alvorligt syge er klar til at tage et arbejde eller skal på varig sygedagpenge.
Sådan lyder det fra flere patientforeninger og læger oven på sygedagpengereformen, der netop er vedtaget med bredt flertal.
Det kommer til at koste alvorligt syge tusinder af kroner. For uden den lægeerklæring ryger alvorligt syge mennesker nemlig ud af sygedagpengesystemet og ned på jobafklaringsydelse med op til 7.000 kroner mindre om måneden.
”Masser af syge kan ikke få en afklaring efter fem måneder, og så vil de få den lave sats,” siger Paul Gram-Hansen, der er overlæge på Odense Universitetshospital og arbejder med kræft og blodsygdomme.
Frygter for sine patienter
Han er stærkt bekymret for, at mange af hans patienter kommer i klemme i de nye sygedagpengeregler.
”Hvis de ikke er traditionelt livstruende syge, bliver de ramt af det her. Det rammer især mine patienter med godartede blodsygdomme. Det vil sjældent være muligt efter fem måneder at komme med en faglig prognose for, at de bliver fuldt arbejdsdygtige eller for eksempel skal have skånehensyn,” siger Paul Gram-Hansen.
Tidligere kunne Paul Gram-Hansens patienter beholde deres sygedagpenge, hvis han efter deres første års sygdom kunne dokumentere over for deres socialrådgiver, at de ville komme helt og fuldt tilbage på arbejdsmarkedet inden to år.
"Fem måneder er kort tid"
Nu bliver reglerne sådan, at han allerede efter fem måneder skal kunne love, at patienten kommer helt og fuldt tilbage i arbejde indenfor to år og syv måneder på sygedagpenge. Ellers falder patienten ned på sygekontanthjælpen. Det vil Paul Gram-Hansen meget sjældent kunne.
”Det handler ikke så meget om problemer i sundhedssystemet, men om at fem måneder bare er meget kort tid, hvis man har en alvorlig, kronisk sygdom,” siger han.
Hos Hjerteforeningen er de ikke i tvivl om, at der vil være hjertepatienter, der i sidste ende opfylder kriterierne for at få forlænget deres sygedagpenge, men vil miste dem på grund af den korte frist.
”Vi kender ikke omfanget. Men der vil helt sikkert være nogle patienter, der kommer i klemme,” siger rådgivningsleder i Hjerteforeningen Anne Skjødt.
Hjertepatienter kan falde på uklarheder
Problemet for hjertepatienterne vil blandt andet være, at symptomerne på hjertesygdom i første omgang kan få lægerne til at lede efter noget andet end en hjertesygdom. Ofte efter lungesygdomme.
Det kan også handle om, at folk får tilbagefald. Eksempelvis i form af en ny blodprop eller fordi de ikke kan tåle medicinen.
På den baggrund mener Anne Skjødt, at fristen på fem måneder bliver svær at overholde.
”Det vil ramme nogle mennesker, der i forvejen er belastede af en alvorlig sygdom. Oven i købet bliver de så belastede af, at de økonomiske vilkår bliver ændret,” Anne Skjødt.
Gigtforeningen: Kan sundhedsvæsnet følge med?
Gigtforeningens direktør Lene Witte mener, at det er ”meget vanskeligt” at vurdere, hvor stor en gruppe patienter, der vil få forlænget sygedagpengene efter de fem måneder.
Mange gigtsygdomme er netop kendetegnet ved at være vanskelige og langsomme at udrede, og det vækker bekymring.
”Derfor er vi skeptiske over for, om det vil lykkes sundhedsvæsnet at udrede alle patienterne inden for en periode på 5 måneder,” siger Lene Witte.
Mette F: Vi følger det løbende
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at kommunerne har en mulighed for at forlænge patienter, der er i behandling, men hvor lægen endnu ikke kan sige, om vedkommende kommer i arbejde.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lægger vægt på, at det er skrevet ind i aftalen om sygedagpengereformen, at den skal evalueres efter to år. En del af evalueringen går på, om sundhedssystemet har kunnet følge med.
”Vi skal være sikre på, at sundhedsvæsnet kan levere den afklaring og den udredning, der skal til for, at indsatsen på sygedagpengeområdet holder," siger Mette Frederiksen og fortsætter:
"Jeg mener, det er meget vigtigt, at det er skrevet ind i aftalen. Det mener jeg, er meget meget vigtigt, for det betyder, at forligskredsen er forpligtet til at følge op hvis nogen kommer i klemme."
Opdateret 20.12.13 17:55 med fakta fra Beskæftigelsesministeriet