Siden fotograf Constantin Philipsen i 1904 åbnede den første faste biograf i København – Kosmorama – med en håndkoloreret film om sommerfugle, har hovedstadskulturen ikke været den samme. En ny bog, Københavnske Biografer , sætter fokus på biografernes udvikling fra at være baghusgøgl til at blive gigantiske forlystelsescentre. De to biograffreaks ph.d. i Filmvidenskab Hans Christian Christensen og cand.mag. i litteraturvidenskab Catrine Werchmeister står bag den velillustrerede og 148 sider lange bog.
»Vi er begge entusiatiske biografgængere, der har haft enormt mange oplevelser i biografen, og vi fandt ud af, at der var et hul i litteraturen. Biografernes historie er stort set ubeskrevet, så den ville vi gerne fortælle,« siger Hans-Christian Christensen.

Boom betød dden

I begyndelsen af det 20. århundrede blev film betragtet på linie med markedsgøgl, men det skulle snart ændre sig. Constantin Philipsen åbnede i 1912 Paladsteatret, der var en af Europas største biografer med 3.000 pladser. Efter amerikansk forbillede selvfølgelig.Og med tonefilmens indtog i slutningen af 1920 erne stod biograferne foran et boom. Et boom, der dog kostede en stor del af hovedstadsbiograferne livet på grund af de nye krav til teknik.Fremgangen fortsætte frem mod krigen og toppede i 1943, hvorefter tyskernes censur for alvor satte ind. Bogen er rigt illustreret, og derfor er der også et billede af Kinopalæet på Gammel Kongevej, efter det blev sprængt i stykker i marts 1943.
»Vi har fyldt bogen med billeder, så folk selv kan huske tilbage på deres barndom eller den første kæreste, de tog med i biografen,« fortæller Hans Christian Christiansen.

Så kom fjernsynet

Efter krigen kom fjernsynsrevolutionen i 1960 erne og med den biografafmatning, mens pornobiograferne skød op i 1970 erne sammen med en række små biografer.En af dem var Dagmar, der også er Hans Christian Christiansens helt personlige favorit:
»Den er elegant og lidt gammeldags. Med de nye store biografer savner jeg patina. For dem er det hurtigt ind og hurtigt ud, så der er et flow,« fortæller han.

I modsætning til biografernes start har langt de fleste af nutidens biografer flere sale. Det er simpelthen nødvendigt for at holde kreditorerne væk, og med en kommende digitalisering i vente er der nok af udfordringer for biograferne fremover.
»De nye generationer har en anden indstilling til film. Det er ikke nødvendigt for dem at se film i biografen. De kan lige så godt se dem på deres computer eller på dvd. Derfor ser man også nu, at biograferne tilbyder mere end bare filmoplevelsen. Der skal noget eksklusivt til, som for eksempel den nye lounge i Paladsbiografen og Cinemaxx på Fisketorvet, hvor man kan kombinere en indkøbstur med en film,« forklarer Hans Christian Christiansen, der dog ser lyst på biograferne fremtid:
»Alle tegn i sol og måne tyder på, at de københavnske biografer også overlever i fremtiden.«