De store valgmøder er døde. I dag skal de store politiske profiler tøffe rundt fra Sæby til Silkeborg i turnébusser og trykke de lokale i hånden og uddele æbler eller roser.

Det kan synes lidt omsonst, for det er jo begrænset, hvor mange mennesker man kan nå at snakke med på en sådan turné, men det er det langt fra, lyder vurderingen fra Christian Elmelund-Præstekær, der er Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet med speciale i blandt andet valgkamp.

- Når politikerne bevæger sig væk fra Christiansborg, så får de mere dækning af de regionale medier, og samtidig slipper de væk fra de kritiske Christiansborg-journalister, som ved præcis, hvad de skal grave i. Når politikerne i stedet kommer ud i provinsen, så bliver det mere en event, som de lokale journalister lægger en blød vinkel henover. For eksempel at nu står den og den på torvet og bliver hjulpet af 23 DSU’ere, forklarer Christian Elmelund-Præstekær overfor Avisen.dk

Mere dynamisk og frisk

Han mener også, at det giver meget bedre billeder, når man har en politiker der står i en børnehave eller på et plejehjem, end én der sidder bag de tykke mure på Christiansborg med kalkmalerier i baggrunden

- Man fremstår langt mere dynamisk og frisk, når man bliver fotograferet på for eksempel en løbetur. Det virker også mere troværdigt, at vælgerne kan se, at politikeren rent faktisk har været ude på en folkeskole og set, hvordan det står til og ikke bare har læst en række rapporter om folkeskolernes tilstand, lyder det fra valgeksperten.    

Samtidig det giver også de lokale politiske kræfter en fornyet kampgejst, når den politiske leder kommer ud i de lokale afdelinger og giver et nap med. Det kan være med til at motivere de frivillige til at gøre en endnu bedre indsats.

De store valgmøder er derimod efterhånden en saga blot. Dem er der ikke blevet gjort brug af i de seneste valgkampe, og det er der en god grund til. Det rykker ganske enkelt ikke stemmer.

- Til de store halmøder mødte der sjældent nogen op, der var i tvivl om, hvor de ville sætte deres kryds. På et typisk valgmøde ville der måske være 700 DSU’ere og 700 VU’ere og så nogle enkelte almindelige partimedlemmer. Derfor foretrækker politikerne nu tv-møderne, for der når de meget længere ud i befolkningen, siger Christian Elmelund-Præstekær.