Nordea investerede tilbage i 2008 omkring 17 milliarder kroner i en fond, der blev brugt til at købe aktier med det formål at udnytte en tvivlsom fidus med udbytteskat i Schweiz.
Det har Børsen afdækket. Nordeas risikochef, Julie Galbo, erkender, at banken ikke burde have investeret i fonden.
Hvorfor investerede I et stort milliardbeløb i en fond for at handle med schweiziske aktier omkring tidspunktet for, hvornår der blev udbetalt udbytte?
- Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke svare på det af den meget simple grund, at de medarbejdere, der var med til at træffe beslutningen dengang, ikke er i banken i dag.
Men var det ikke en mulighed at spørge de medarbejdere?
- Det er svært. De er som sagt ikke ansat længere. Det har vi ikke gjort hidtil.
Hvordan kan det være? Ville det ikke være i jeres interesse i sådan en sag?
- Både ja og nej. Det er selvfølgelig i vores interesse at forstå, hvad der skete. Vi har et vist skriftligt materiale. Men det er uden betydning, hvad årsagen er.
- Det korte af det lange er, at vi dengang gjorde noget, som vi hverken med nutidens eller datidens briller burde have gjort det. Beslutningen om at investere i den fond var forkert.
Men giver de her afsløringer jer ikke anledning til at undersøge sagen dybere?
- Jeg kan ikke se, at en undersøgelse kan bringe os videre. Vores konklusion er klokkeklar. Det her er ikke noget, vi nogensinde ville have medvirket til i dag, og en forklaring vil ikke ændre ved den konklusion.
Børsen har tidligere beskrevet, at den her type handler også blev foretaget i 2006 og 2007. Nu gælder det også 2008. Kan du garantere, at der ikke kommer flere af den slags sager frem?
- Nej, det kan jeg bestemt ikke garantere. Vi har kigget på de papirer, vi har liggende i banken og spurgt vores medarbejdere, der stadig er i banken, og der har vi ikke indikationer af, at der ligger andre sager efter 2008.
- Men jeg kan garantere, at vi i dag har et ekstremt stort fokus på alene at gøre ting, hvor vi lever op til vores samfundsansvar. Det gælder ikke kun, hvad der teoretisk kan lade sig gøre rent juridisk, men gælder også, hvad vi bør gøre som ansvarlig bank.
Hvordan sikrer I, at det ikke kun er det juridiske, der bliver kigget på?
- Vi har været gennem en meget kraftig kulturændring i banken. Vi skal hele tiden sikre, at medarbejderne overvejer, hvad vi bør gøre. Det handler om at diskutere vores værdier og formålet med at være bank.
Hvordan kan du føle dig sikker på, at I er et andet sted i dag?
- Vi har en anden tilgang i dag. Vi har et fokus på at gøre det rigtige. Det er det, der konsistent bliver diskuteret fra toppen - herunder fra vores administrerende direktør, Casper von Koskull. Det gennemsiver alt, hvad vi gør.
Men betyder det så, at I giver afkald på indtjening for at leve op til de kriterier?
- Ja, det gør det. Vi foretager ofte beslutninger, hvor vi siger nej tak til forretninger, fordi vi ikke mener, at det er det rigtige at gøre.
/ritzau/