Nepal har deadline for en ny grundlov den 28. maj. Stemningen i landet er, at politikerne får brug for en udskydelse på mindst seks måneder for at blive enige.
Etniske grupper føler sig udelukket fra den politiske process og protesterer. Aktivister vil have landet opdelt, så hver gruppe får sin egen føderale stat.
Politikerne i Nepal beskylder hinanden for forsinke enighed om grundloven. Søndag sagde en leder af partiet Nepali Congress, at kommissionen har mistet sin berettigelse, fordi modparten, parlamentets største parti, maoisterne, ikke vil indrømme, at de begik fejl under borgerkrigen.
Nepals parlament blev valgt i 2008 med et mandat på to år til at skabe fred i samfundet via en ny grundlov. Sidste år fik de en forlængelse af fristen til denne måned.
Grundloven skal sætte punktum for en langvarig borgerkrig, der medførte at 240 års enevældigt monarki faldt. Borgerkrigen varede fra 1996 til 2006 og 12.800 menneske døde i konflikten. Langt over 100.000 blev internt fordrevne.
Grundlov i vanskeligheder
Om forhandlingerne bryder sammen skyldes delvis uafklarede etniske spørgsmål. Konflikter arvet efter en blodig og langvarig borgerkrig er mindst ligeså vigtige. En anstødssten i den politiske proces har været og er stadig, hvordan og om de maoistiske guerillaer bliver integreret i hæren.
Debatten om samfundets struktur i fremtiden drejer sig meget om inddeling af landet i etniske regioner. I henhold til professor David Gellner fra Oxford University og ekspert i Nepalesiske folkeslag, så har etnisk føderalisme alle vegne i verden været opskriften på politiske katastrofer.
FNs generalsekretær Ban Ki-moon understreger nødvendigheden af, at partnerne nu bliver enige. Landet er i en ”afgørende fase”, siger han. Ingen kan udelukke, at den politiske konflikt endnu en gang kan føre til kampe.
[pagebreak]Gentagne demonstrationer
Det er højsæson for demonstrationer i Nepal. Formålene er at løse politiske, sociale og kulturelle problemer. Prominent har været forsøg på at vække politikere, som skal ændre lovgivningen og sikre menneskerettigheder, lighed for kvinder og kriminalisering af kastevæsen.
Dalitkvinder er meget aktive i protesterne. Andre minoritetsgrupper har været i gaderne i stort antal. Generelt set er der en tydelig vækst i etnisk aktivisme i Nepal. ”Det skyldes landets mange forskellige befolkningsgrupper,” forklarer antropologen David Gellner.
”Der er mange folkegrupper, og de har hver deres geografiske områder,”, forklarer han. Landet strækker sig over Himalayabjergene og derfor er befolkningsgrupper adskilt. Indflydelse kommer fra Tibet i nord og Indien mod syd. Flere folkegrupper stammer fra Sydøstasiatiske lande.
David Gellner forklarer, at efter hundredevis af tillukkede år med et hierarkisk system domineret af små magtgrupper blev landet åbnet i 1990, og folk begyndte at færdes sammen. Samtidig begyndte de at fokusere på deres forskellighed.
Politiske dilemmaer
Dilemmaet spiller ind ved fordeling af jord og regionale inddelinger. Nogle etniske aktivister ønsker ikke bare en region opkaldt efter deres folkeslag, men de vil have særlige rettigheder som 51 procent af alle sæder i lokale parlamenter. Kravet bygger på etniske rettigheder snarere end flertal i lokalbefolkningen.
Dalitter, de kasteløse, har den dårligste status af alle, men det har vanskeligt at ændre. Blandt mange hinduer er der ingen ønsker om at give dalitter samme rettigheder som alle andre. Mange dalitter lever på den absolutte bund af samfundet som følge af diskrimination.
Nepal har underskrevet FNs deklarationer oprindelige folks rettigheder, men der er et godt stykke vej til at gøre noget ved det. Udover at demonstrere. Faktisk er der nu en følelsesladet diskussion i landet om, hvem der egentlig er oprindelige folk, og hvem der er tilflyttere historisk set.
Dalitter er ikke et oprindeligt folkeslag men en religiøst betinget minoritet.
[pagebreak]Dalitterne
Der har været målbare fremskridt for dalitterne i Nepal, men der er lang vej for den befolkningsgruppe. Halvdelen af gruppen lever under fattigdomsgrænsen, deres livsforløb er kortere end for resten af befolkningen, og analfabetisme er helt almindeligt. De har ingen jord.
Kastesystemet, der holder dalitterne nede, er meget indgroet i hindukulturen. Ofte får dalitter ikke adgang til religiøse steder, de kan sjældent gifte sig udenfor deres kaste og diskriminationen kan omfatte, at andre ikke vil røre ved vand, som de har haft kontakt til.
Kvinder har det værre end mænd, en undergruppe kaldet Badierne er ofte ofre for tvungen prostitution eller handles som sexslaver. Nepal anslås at have 300.000 stavnsbundne arbejdere.
I udkastet til grundloven er dalitter sikret ikke-diskrimination, lighed og beskyttelse under loven. Regeringen synes parat til at gøre noget, men det betyder ikke, at gruppen er ligeligt repræsenteret i parlamentet.
Antallet af dalitter i Nepal anslås til fem millioner eller flere end en femtedel af Nepals befolkning. En 10 år gammel folketælling angav antallet til 13 procent.
Hvad med menneskeret?
FNs Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, lægger nu forøget pres på regeringen i Nepal for at få lovgiverne til at respektere internationale regler for menneskerettigheder. Vicekommisær Kyung-wha Kang, der netop har været i Nepal, er tilfreds med, at man overvejer at vedtage nye regler.
Sandheden er, og det udtaler UNHCR utvetydigt mellem linierne, at kastediskrimination af dalitter i Nepal er udenfor enhver kontrol. Hun udtaler på diplomatisk vis, at nu skal kriminalisering af fænomenet kasteløshed gennemføres.
Der skal også i henhold til UNHCR oprettes et offentligt organ, som tager sig af de mest marginaliserede minoriteters rettigheder. Netop ulighederne i samfundet er en af årsagerne til mange års borgerkrig.
Premierminister Jhala Nath Khanal forsikrer, at kommissionen, der skal skrive landets nye grundlov, arbejder på emnet om minoriteterne. UNHCRs Kang er bekymret over, at ingen er gjort ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne under borgerkrigen.