I den lille landsby Sehari ved floden modsat Nepals Chitwan naturpark klager kvinderne over natlige angreb af bengalske tigre og næsehorn. Problemet er, at landsbyen selv skal betatale for lægeregningerne. Sidste år var lægeregningen over 7.000 kroner.

I den nepalesiske landsby bor mange bønder, der har deres bøfler og geder i åbne stalde ved siden af husene. Skaderne sker, når de forsøger at jage sultne tigre væk, eller næsehornene tramper alting fladt.

Men det var kun et af emnerne, der optager befolkningen i Sehari i Nawalparasi regionen.

Kvindegruppe

32 kvinder fra landsbyen og nabolaget, fiskere og bønder fra forskellige kaster, samles to gange om ugen for at diskutere deres problemer og planer. Møderne er foregået i fire måneder.

Under et besøg hos kvindegruppen genoptog de sidste mødes tema, der handlede om arbejdsfordelingen i familierne mellem dem selv og deres mænd.

Kvinderne havde lavet en beregning, der viste, at deres bidrag til familien var dobbelt så stort som mændenes.

Kvindernes opgaver med børn, i hjemmet og landbruget tager dobbelt så megen tid som mændenes. Mændenes argumenter for tingenes tilstand var, blev der rapporteret, at deres ansvar for bøfler var hårdt arbejde, og at de havde brug for tid til at spille kort og drikke med vennerne.

Organisatorerne

Bag møderne, der foregår i hundrevis af landsbyer i flere nepalesiske regioner står NGO'en ActionAid Nepal. Projektet handler om at udvikle demokrati, eller snarere lære landboerne i Nepal om deres rettigheder, og hvordan de får dem.

Lovgivningen i Nepal lover de fattige, flertallet i befolkningen, en række sundhedsprodukter som for eksempel 40 forskellige slags medicin gratis. Befolkningen omkring Sehari bliver opkrævet penge for medicinen i apoteket. De vidste ikke, at det skulle være gratis.

Aktiviteterne, styret af en udvalgt lokal mødeleder med en vis uddannelse, handler om planlægning, demokratisk deltagelse, ret til information, indsigt i rettigheder som borgere, kontrol af myndighederne og at tage initiativer overfor regionsrådet.

[pagebreak]Social mobilisering

Landsbyen Sehari er fattig som tusinder andre i Nepal, et af verdens fattigste lande. Den sociale mobilisering, som projektet handler om, er især rettet imod de fattigste, etniske minoriteter og dalitter.

At projektet fokuserer på kvindegrupper betød dog ikke, at mænd udeblev eller var uvelkomne. Ved det aktuelle møde var der 20 kvinder og fem mænd.

Mændene tiltog sig uforholdsmæssig megen taletid, og kvinderne lyttede opmærksomt.

En tolk lod vide, at de fremmødte mænd var de ”søde”, som ikke gav deres familier store problemer. Deres hustruer deltog ikke i mødet.

Effekten

Diskussionerne i familierne fortsætter efter møderne. En kvinde refererede, at hendes mand havde sagt: Du laver jo husarbejdet, så hvorfor skulle jeg?

En mand sagde: Efter sidste diskussion kunne jeg se, at jeg ikke gjorde nok, så nu gør jeg så meget, som jeg kan.

Kvinderne reagerede positivt og en sagde: Jamen hvad med alle de andre mænd?

Han svarede: Jeg taler med mine venner, så vil der ske noget.

En repræsentant for ActionAid hviskede: Social forandring er ikke en pille. Det tager tid.

[pagebreak]Demokratiet

Demokrati i Nepal er relativt nyt. Det er kun få år siden befolkningen smed kongen på porten og afsluttede en lang og blodig borgerkrig. Lige nu debatterer samfundet indholdet af en ny grundlov.

Virkeligheden for projekt ”Developing Democracy” er, at samfundets fattige ikke aner, hvad demokrati er, og for dem er det en nyhed, at det samfundssystem giver rettigheder og muligheder for at deltage.

På langt sigt håber ActionAid, at myndighederne vil videreføre projektet til alle områder af Nepal.

Store problemer

I anledning af, at repræsentanter fra ActionAid og en fremmed var til stede gik diskussionen ud over dagens emne, da kvinder og mænd luftede andre problemer.

Et af dem var manglende udbetaling af skolelegater til dalitbørn (børn af kasteløse). Et andet var vold i familien. Lukning af den lokale skole med en enkelt lærer. Sundhedscentret er for langt væk for fødende og syge. Vejene er dårlige.

MS ActionAid, det danske Mellemfolkeligt Samvirke, blev i 2010 fusioneret med ActionAid Nepal. Projektet nyder fortsat dansk støtte.