Svanen har længe måttet kigge langt efter et af sine yndlingslevesteder – ålegræsset i de danske fjorde.
For i takt med landbrugets stigende udledning af kvælstof og fosfor har algevæksten spærret for det livgivende lys til ålegræsset, som er den vigtigste bundplante i fjordene.
Det er gået ud over ænder, bunddyr, fisk og ikke mindst vores nationalfugl, knopsvanen, som har været nødt til at slå sig ned på de grønne eller rapsgule marker for at finde føde.
Undren
Men nu skal et nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitet (SDU) til 23 millioner kroner sørge for at bringe dyrenes favoritlevested tilbage.
For ganske vist er vandkvaliteten blevet bedre de senere år, og algerne er også nogle steder på retur, men ålegræsset vender mærkværdigvis ikke tilbage.
Lektor på SDU Mogens Flindt undrer sig – i lighed med mange andre biologer – over, hvad årsagen kan være.
»Det er algevæksten, som blokerer for sollyset og dermed hæmmer ålegræsset. Men nu hvor vandforholdene generelt forbedres, så hjælper det alligevel ikke på ålegræsset,« siger Mogens Flindt.
Forskerne er dog ikke på helt bar bund.
»Vi har en teori om, at algerne er skyld i, at der ligger rigtig meget organisk affald på bunden af fjordene, og der kan ålegræsset ikke få fodfæste. Det skal være lidt hårdere og lidt mere sandet,« uddyber Mogens Flindt. En anden fordel ved at have rigeligt med ålegræs i de danske fjorde er, at den er en af de tydeligste retningsvisere for vandmiljøet.
»Jo længere ude ålegræsset kan gro, jo mere sol trænger igennem vandet. Og det afslører tilstedeværelsen af alger. Så man kan sige, at ålegræsset er en parameter eller en nøgle for livet i vandet,« siger Mogens Flindt.
Også i EU s vandrammedirektiv, som Miljøcenter Odense er ved at udarbejde for Fyn, er ålegræsset den helt afgørende retningsviser.