Tusinder har samlet sig på pladser i Kairo, i Alexandria og i hele Egypten for at protestere over livstidsdommen for den styrtede diktator Hosni Mubarak. Dommen lever på ingen måde op til folkemængdernes forventninger.

Inde i retssalen lørdag, da dommene blev meddelt, var stemningen elektrisk, skriver Al Ahrams reporter på stedet. For Egypten og Mellemøsten var domfældelsen af den første despot i en national ret historisk.

Retssalen var kun kvart fuld, ventetiden havde været to og en halv time, stanken af cigaretrøg, sved og urin gjorde ventetiden ubærlig, skriver mediet. Sikkerhedsforanstaltninger var mere end almindeligt tunge med politifolk for enden af hver tilskuerbænk.

De tiltalte kom

Da Hosni Mubarak, hans to sønner, politichefen under demonstrationerne i februar 2011 og flere andre ankom i et metalbur blev de mumlende samtaler brudt af fyråb fra salen, der krævede de anklagedes død og retfærdighed for martyrerne, dræbt af styrets folk.

Sagførere hævede fotos af myrdede demonstranter og religiøse advokater med lange skæg hævede skilte med ord som ”Henrettelse er Gus dom” og ”Dødsdom er folkets afgørelse.”

Chefdommer Mohammed Refaat krævede stilhed eller han ville forlade retssalen.

Dommen

Efter en lang tale med anprisning af revolutionen og ”det mægtige egyptiske folk, der rejste sig imod tyranniet hjulpet af Gud og engle” gik han videre til at beskrive de sidste 30 år under Mubarak som ”et liv i sort håbløshed.”

De utrættelige dommere fik også ord med på vejen for deres 49 høringer, 250 timer i retten og læsning af 60.000 dokumenter. Selvfølgelig er de helt upartiske, som dommere skal være.

Og så faldt dommen med livstid i fængsel for både Mubarak og hans mangeårige indenrigsminister og politichef. Jubelen forstummede, da Mubaraks to sønner og politichef Habib el-Adlys seks næstkommanderende alle blev frikendt for at have dræbt hudredevis demonstranter og for korruption.

Reaktion

Forargelsen over dommene var udtalt. Advokater strømmede ud på gaden og opfordrede til protestmarch imod Advokatsamfundets bygning og på Tahrir Pladsen, hvor opgøret med Mubarak indledtes i februar 2011.

[pagebreak]For det første er der ingen tvivl om, at Mubarak vil appellere dommen og anklagemyndigheden er næppe heller tilfreds med frifindelsen af hans to sønner og flere andre. Så opgøret med fortiden er ikke forbi.

Mubarak og politichefen er dømt for ikke at have forhindret drab på demonstranter, ikke for at have beordret dem. Den slags indirekte skyld er i strid med både international som egyptisk lovgivning.

Under overførslen til fængslet fik Hosni Mubarak et ildebefindende og er derfor nu indlagt på et fængselshospital.

Frikendelserne

Dommen ses som politik, fordi domstolene lagt fra har vist sig uafhængige af de gamle magthavere under det aktuelle militærstyre. Straffe på livstid under de givne forhold er nærmest en opfordring til appel.

At indenrigsministeriet politichefer ikke blev dømt for undertrykkelsen af demonstrationerne, der kostede 850 mennesker livet, anses for en umådelig provokation. De kan nu vende tilbage til deres arbejde.

Hosni Mubarak vil miste sin militære rang og alle medaljerne, hvilket hans advokater protesterede over.

Aktuel politik

Lørdag eftermiddag og aften var der heftige sammenstød mellem revolutionære og tilhængere af Mubarak i gaderne. De revolutionære Ultras, militante fodboldfans fra Kairo, er i gaderne i stort antal.

Mubaraks sidste premierminister, Ahmed Shafiq, der fører i meningsmålingerne i slutrunden i præsidentvalget, bliver af sin modstander fra Det Muslimske Broderskab, Mohammed Mursi, beskyldt for at have deltaget i at gemme beviserne imod Mubaraks og hans folk.

Mursi vil nedsætte en undersøgelseskommission. Adskillige nedstemte præsidentkandidater er modtaget med hyldest i gaderne og flere advarer, at med Shafiq som præsident er Egypten tilbage til start.