"Det er med stor sorg, at jeg må dele nyheden om, at min far sov stille ind i går i den fantastiske alder af 86 år. Han arbejdede til det sidste og gjorde os alle glade helt til det sidste. Vi elsker ham så meget og vil savne ham altid fremover", skrev hans datter Hope Willard på en Tweet i går.
Fred Willard fik en fin karriere i Hollywood, hvor han havde store roller i både "Best in Show", "A Mighty Wind" og flere andre. Herhjemme kender vi ham især fra serien "Alle elsker Raymond" og som Phils far i den populære komedieserie "Modern Family."
Hans tørre og tit underspillede humor var et varemærke. Lige inden sin død afsluttede han sin medvirken i serien "Space Force" på Netflix, hvor hans medskuespiller, Steve Carell (som spillede hans søn), udtalte, at Steve var den sjoveste mand, jeg nogensinde har arbejdet sammen med.
Han nåede at blive nomineret til tre Emmys mellem 2003 og 2005 og endnu en i 2010 netop for rollen som Frank Dunphy i "Modern Family".
Det homoseksuelle par i "Modern Family", Cam og Mitchell, spillet af hhv. Eric Stonestreet and Jesse Tyler Ferguson, kondolerer begge:
- Det var et privilegie at have den store Fred Willard til at vide, hvem jeg er. Du var sjov helt inde i dine knogler, skriver Eric Stonestreet, som spiller den store Cam.
- Du vil altid være en ægte original, og jeg er så beæret over, at vores liv nåede at krydses. Ingen kommer nogensinde i nærheden af at erstatte din genialitet, skriver Jesse Ferguson, som spiller Mitchell, Fred Willards barnebarn i "Modern Family".