Forestil dig som et eksperiment to dejlige babyer, der bliver født samme dag på samme fødegang.
Lille Ole har en far, der er gymnasielærer og en mor, der er folkeskolelærer.
Lille Søren har en far og en mor, der aldrig fik anden uddannelse end folkeskolen.
De to babyer kommer i samme vuggestue og følger hinanden i børnehaven. Senere igen kommer de i samme folkeskoleklasse.
Her får de akkurat samme undervisning i regning og matematik i ni fulde skoleår.
Man skulle tro, at de havde nogenlunde samme springbræt til at komme videre i livet. Men sådan er det langt fra.
Det er op ad bakke, for Søren
Når Ole fylder tyve år, vil han med 73 procents sandsynlighed enten have fuldført en ungdomsuddannelse eller være godt i gang med en.
Oddsene er imod Søren.
For hans vedkommende er der 34 procents sandsynlighed for, at han taget en ungdomsuddannelse eller er i færd med at tage en, når han fejrer sin 20 års fødselsdag.
Farvel til en god historie
Det viser en ny undersøgelse, der er unik i den forstand, at den man har undersøgt uddannelsesvalg for en hel årgang - årgang 1988.
Den jager er pæl gennem myten om, at uddannelsessystemet skulle være særlig velegnet til at kæmpe mod den sociale arv.
”Hvis man stadig bærer på en forestilling på at uddannelsessystemet i sig selv kan bidrage til at give unge mennesker ensartede livschancer, så viser sådan en undersøgelse, at uddannelsessystemer lader meget tilbage at ønske," siger seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Det Nationel Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Heldig-Ole har få afbrydelser
Lidt flere tal om Ole og Søren understreger Mai Heide Ottosens pointe:
Der er godt nok 19 procent sandsynlighed for, at Ole med de veluddannede forældre afbryder en ungdomsuddannelse én gang. Men der er 34 procent sandsynlighed for at Søren trækker i uddannelsesbremsen én gang.
Og mens der er seks procent sandsynlighed for, at Ole dropper ud af en ungdomsuddannelse flere gange. Ja, så er der 18 procent sandsynlighed for, at det sker flere gange for Søren.
"Fantastiske tal"
”Det er fantastiske tal for forældrenes uddannelse og børnenes uddannelsesforløb i den forstand, at undersøgelsen med al tydelighed fortæller, at den sociale arv i høj grad er virksom ,” siger Mai Heide Ottosen.
Siger du, at uddannelsessystemet endnu ikke har formået at løse opgaven med at bryde den sociale arv?
”Det viser tallene. Der er en meget klar regelmæssighed i det, tallene viser. Børn af forældre med en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse har en langt større sandsynlighed for at gå gnidningsfrit gennem uddannelsessystemet, end børn af forældre med mindre eller ingen uddannelse efter grundskolen,” siger Mai Heide Ottosen.