Regeringen har sendt et lovforslag til høring, der vil bryde med sundhedspersonalets tavshedspligt og give politiet adgang til patientjournaler uden en dommerkendelse.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) understreger, at forslaget er i sin indledende fase, og at der stadig skal arbejdes på at finde en balance mellem politiets muligheder for at opklare forbrydelser og tillidsforholdet mellem sundhedspersonale og patienterne.
Ifølge Sundhedsstyrelsen, politiet og Lægeforeningen opstår der fra tid til anden tvivlstilfælde, når sundhedspersoner skal assistere politiet i deres arbejde.
- Vi skal selvfølgelig minimere de situationer mest muligt, så alle kan bruge tiden på at passe deres arbejde til glæde for patienter, ofre for forbrydelser og eventuelle efterladte.
- Det er det, som er hensigten med lovforslaget - og det, jeg vil arbejde videre med i respekt for den balance, som skal findes, skriver Astrid Krag til Ritzau.
Det er Rigspolitiet, der har ytret ønske om, at sundhedspersonernes "mulighed" for at videregive sundhedsoplysninger skal afløses af en pligt i forbindelse med retslægelig obduktioner eller efterforskningen af alvorlige forbrydelser.
- Det ønske er nu sendt i høring, som et element i en lovpakke, der rummer forskellige andre tiltag, og der er kommet flere grundige høringssvar fra blandt andet Lægeforeningen. De høringssvar har jeg tænkt mig at læse rigtig grundigt.
- Jeg kan ikke sige helt præcist, hvordan udformningen af det lovforslag, jeg fremsætter i folketinget i det nye år, bliver på det her punkt, men der vil helt sikkert være ændringer og tilpasninger i forhold til det, der har været i høring, lyder det fra Astrid Krag.
Konflikten mellem politiets ønske om oplysninger og sundhedsvæsnets tillidsforhold til patienterne blev understreget under 18. maj-urolighederne på Nørrebro i 1993,
Her skød politiet mod demonstranterne, og efterfølgende ville ordensmagten have oplysninger om patienter, der var indlagt med skudsår.
Her afviste Rigshospitalet forespørgslen og forlangte en kendelse.
/ritzau/