Det haster for kommuner, vandværker og lodsejere at komme i gang med den skrappere beskyttelse af drikkevandet, som et bredt flertal i Folketinget enedes om i januar.
Det mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Han har netop sendt et hyrdebrev til alle kommuner. Her opfordres de til hurtigt at sikre, at der ikke fremover sprøjtes i de såkaldte boringsnære beskyttelseszoner (BNBO) omkring drikkeboringer.
- Mit mål er at få kommunerne til at sætte skub i arbejdet allerede nu. Selv om lovgivningen først virker fra 1. januar 2020, og de skal være færdige om tre år, hvis der ikke skal lovgives om sprøjteforbud. Der er ingen grund til at vente, når kommunerne allerede har værktøjerne til at gå i gang med opgaven, siger han.
Fundet af pesticidrester i over 400 vandboringer i 2017 banede vej for den politiske aftale, der nu skal beskytte de sårbare områder nær vandboringer mod nye sprøjtemidler. Fortidens synder kan de dog ikke gøre noget ved.
Ministeren besøgte mandag Skanderborg Kommune, der er langt fremme med drikkevandsbeskyttelsen ved blandt andet at købe landbrugsjord og plante skov.
- Nogle kommuner har allerede været i gang længe, og det er alle tiders. Mens resten skal se at komme i gang, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Formanden for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, Claus Leick (SF), vil sådan set gerne i gang, men mener ikke, det er så ligetil.
- Vi er allerede i fuld gang med at lave indsatsplaner, hvor man ikke beskytter alle små boringer, men til gengæld større samlede områder, siger han.
- Det er en anden måde at gøre det på og derfor lidt usikkert, hvordan det skal hænge sammen med BNBO'erne. Ud af 120 kildepladser i vores kommune gav det måske bedre mening at fokusere på beskyttelse af 70-80, siger Claus Leick.
- Lige nu er der næsten flere spørgsmål end svar på, hvordan vi skal gøre det. Det er ikke klart nok til, at vi bare lige kan køre på, siger Claus Leick.
/ritzau/