Milan fik pokalsejr mens Real spillede uafgjort

Milan vandt 2-0 over Arezzo i den italienske pokalturnering, mens Real Madrid spillede 0-0 mod Betis i den spanske.

Milan oplevede torsdag ikke de store problemer i det italienske pokalopgør mod Arezzo. I første halvleg gjorde Alberto Gilardino det til 1-0, og fem minutter inde i anden halvleg fordoblede indskiftede Filippo Inzaghi til 2-0, kampens resultat. Der venter et returopgør.

Real Madrid mødte Betis i den spanske ottendedelsfinale. Kampen endte 0-0 og var da også uden de helt store chancer. Real og Betis møder hinanden i returkampen på Santiago Bernabeu i næste uge.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.