Den danske stregspiller Michael V. Knudsen, der missede OL, er nu kommet sig efter operationen for blindtarmsbetændelse.
Han gør comeback i aften, når hans klubhold Flensburg-Handewitt spiller mod Gummersbach i den tyske bundesliga.
"De første to-tre uger havde jeg rigtigt ondt, men herefter er det gået sindssygt stærkt. Jeg har ikke smerter ved at løbe, og jeg har fået at vide, at der ikke skulle være nogen risiko ved at spille," siger Michael V. Knudsen til JydskeVestkysten.
Han har trænet med sine holdkammerater mandag og har nu meldt sig klar til kamp.
Selvom den stærke stregspiller ikke er helt på topniveau endnu, så er han efter eget udsagn i overraskende god form efter den megen træning op til OL i Beijing.
/Newspaq/