Sent i går aftes kunne den 40-årige Mette Jensen ikke holde det ud længere. Fra medierne vidste hun, at der tæt på hendes hus gik flygtninge rundt på vejene på trods af, at termometret var nede på 10 grader.
Omkring klokken halv elleve greb hun derfor bilnøglerne, startede sin bil og kørte af sted mod den nærliggende by, hvor der efter sigende gik flygtninge rundt.
Hendes mand blev tilbage i huset for at passe på deres fire drenge, der alle var blevet lagt i seng. På de mørke veje sås lyskegler fra politibiler, men der var også en del privatpersoner, der kørte rundt for at uddele tøj, klapvogne og mad. Men ingen steder så hun flygtninge.
- Der var rygter om forskellige steder, hvor der var flygtninge, som gerne ville samles op, men jeg besluttede faktisk at køre hjem igen, da jeg ikke kunne se, hvor jeg skulle køre hen, fortæller Mette Jensen til Avisen.dk
På flugt med baby og forstuvet fod
På vejen hjem stoppede hun bilen et stykke væk fra en afspærring ved motorvejen, hvor en lille klump af mennesker havde samlet sig. Mette Jensen ville høre, om de vidste noget.
Men før hun kom hen til de andre, hørte hun en lyd.
- En ung kvinde, der havde en opsvulmet fod, kom haltende ud af et buskads fra en skrænt ved motorvejen. I armene havde hun en baby, siger Mette Jensen.
Senere fandt hun ud af, at kvinden havde forstuvet sin fod under den lange rejse, og at babyen var ti måneder gammel.
- Kvinden gik målrettet hen til mig, mens hun sagde ‘merci merci merci beaucoup'. To mænd fulgte efter og prøvede at stoppe hende, fortæller hun.
Mette Jensen taler selv en smule arabisk og forstod på det, mændene sagde, at de var bange for, at hun kom fra det danske politi.
- Jeg sagde ‘no police, help!’ og fik dem ind i min bil. Kvinden græd prompte af lettelse og takkede mig helt vildt. Faren til babyen græd stille. Den anden mand var forstenet og bange. De rystede alle sammen af kulde, siger Mette Jensen.
De to mænd, kvinden og babyen kom fra Aleppo i Syrien. Bag dem havde de en måneds rejse op igennem Europa.
Ville ikke være i Danmark
Af frygt for at blive stoppet af politiet på de større veje, kørte Mette Jensen ad små veje tilbage til sit hjem. Da de var kommet indenfor, kom naboen med suppe og æg, og hendes mand havde redt op og kogt vand til te og kaffe.
Flygtningene kom i bad, fik vasket deres tøj og sov i tre timer, før de forsatte deres rejse. Ligesom de omkring 100 andre flygtninge, der i går gik i land ved Rødbyhavn på Lolland, ønskede de ikke at blive i Danmark, men at komme videre mod Sverige for at søge asyl der.
- De ville til Sverige og ville ikke registreres i Danmark, da de så ville blive sendt tilbage til Ungarn, hvor de først er blevet registreret, siger Mette Jensen.
Syrerne fortalte, at der var kaos i Ungarn. Den ene af mændene havde efterladt sin kone og datter i Ungarn. Hans store ønske var at få dem til Sverige, hvis han selv får asyl der.
Potentielle farer overalt
Klokken seks om morgenen stod Mette Jensen op og kørte sammen med sin mand de syriske flygtninge mod København.
- Faren til babyen kastede op flere gange på vejen i bilen. Han forklarede undskyldende, at det var stress, fordi det var hårdt at rejse med sin baby så langt, fortæller Mette Jensen.
For at berolige de syriske flygtninge fik Mette Jensen en ven, der taler bedre arabisk end hende selv, til at snakke med dem i hendes mobiltelefon.
De tre syrere var bange. Bange for morgentrafikkens motorvejskøer. Bange for en mand på motorcykel med en orange refleksvest. Og bange for, at Mette Jensen skulle snyde dem.
Hun kørte dem ikke helt til Sverige, men købte billetter til et transportmiddel, der fragtede dem det sidste stykke over grænsen.
- Jeg har nu ekspederet dem videre til Sverige, hvor de er nu. Aldrig har jeg set nogle være så lettet og glade, som da jeg vinkede farvel, sige Mette Jensen.
Træt og civil ulydig
Efter at være kommet hjem igen er Mette Jensen udmattet, og hun har tænkt en del over, om det var det hele værd at gøre sig skyldig i civil ulydighed.
- Vi er trætte, vores hjem lugter mærkeligt, og her er rodet. Jeg aner ikke, om det er den bedste måde at hjælpe på. Det er vist nok forbudt, og jeg aner ikke, hvad der møder dem i Sverige, siger Mette Jensen.
Alligevel er hun sikker på, at hun traf den rigtige beslutning ved at hjælpe flygtningene til Sverige.
- Jeg ved heller ikke, om det er forbudt at invitere flygtningene med hjem og give dem mad, men det er også forbudt at lade være med at gøre det, siger hun.
Og på trods af de mange overvejelser fortryder hun ikke sin gerning. For tanken om, at flygtningene ville blive sendt tilbage til Ungarn, kan hun ikke bære.
- Det er simpelthen så mærkeligt, at jeg i mit eget land skulle smugle nogle til et andet land. Selve smuglingen er det mest voldsomme ved oplevelsen. Men det føles rigtigt, så jeg gør det gerne igen, siger hun.
Nattens oplevelser har desuden fået historiske klokker til at ringe i baghovedet på Mette Jensen, der synes, der kan drages paralleller til tiden under 2. Verdenskrig.
- Dengang hjalp vi jøderne til Sverige på flugt fra dem, der havde besat os. I dag hjælper vi flygtninge med at komme væk fra den politik, vi har stemt på, siger Mette Jensen til Avisen.dk.
Navnet Mette Jensen er opdigtet. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet.