Messis privatfly nødlander i Belgien

Sport
Lionel Messi er ligesom resten af forcboldverdenen sendt på ufrivillig ferie, mens corona-pandemien hærger. (Foto: Ritzau Scanpix)

Superstjernens private flyve måtte fredag fortage en nødlanding i Belgien

Problemer med landingsstellet var tilsyneladende årsagen til, at Lionel Messis privatfly fredag formiddag måtte nødlande i Zavantem-lufthavnen ved Bruxelles.

Det vides endnu ikke, om superstjernen selv var ombord på flyet, der satte hjulene på landingsbanen lidt over 9 fredag morgen ifølge det belgiske nyhedssite, HLN.

Efter 90 minutter på jorden var flyet atter klar til afgang, men efter kort tids flyvning vende tilbage til den belgiske hovedstad. Flyet var oprindeligt på vej til den spanske ferieø, Tenerife, da det måtte nødlande.

Lionel Messi købte, ifølge Daily Mirror, flyet af typen Gulfstream V for to år siden for 11,5 millioner dollars, små 100 millioner danske kroner. Og det er letgenkendeligt – på haleroret har han nemlig fået skrevet et stort 10-tal, det rygnummer, han spiller med i sin spanske fodboldklub, FC Barcelona. Han har også fået skrevet sit eget samt navnene på kone og børn på trappen.

De belgiske myndigheder har afvist at kommentere sagen af hensyn til privatlivets fred.

Messis privatfly er let genkendeligt med det store 10-tal malet på haleroret. Foto: Twitter