Ryggen værker, balancen driller, og det virker sikrest at blive i lænestolen.
Med tiden kan kroppen føles mere skrøbelig, og tiltroen til, hvad ben og arme kan bære, forsvinder.
Men faktisk får ældre ikke bare fysisk gavn af motion. Det kan også booste den mentale sundhed.
Eksempelvis kan det give en større tiltro til egen krop, viser et finsk studie fra University of Jyväskylä.
Her satte forskerne folk i alderen 65-75 år til at styrketræne. Og konklusionen var, at de ældre ikke bare følte sig stærkere, men også fik øget mental velvære og tiltro til, hvad deres krop kunne klare, skriver New York Times.
Det gjaldt både dem, der trænede flere gange om ugen, men også dem, der løftede vægte én gang om ugen.
En lignende effekt kan man se man hos ældre, der er bange for at falde, forklarer Karen Søgaard, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
- Hvis man har ondt, kan man godt tro, at det bliver værre af bevægelse, og at man hellere må holde sig i ro. Men ofte er det lige modsat, siger hun og fortsætter:
- Hele den angst for bevægelse bliver dæmpet ved, at man finder ud af, at man faktisk godt kan.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktivitet hos ældre den samme forebyggende virkning som hos andre. Men motion kan også få betydning for livskvaliteten på en anden måde.
Med tiden kan balance og koordination nemlig blive udfordret, tilføjer Karen Søgaard. Og det kan ikke bare give blå mærker, men også smitte af på det sociale liv – eller mangel på samme.
- Så det at kunne bevæge sig frit har betydning for ens sociale liv og mulighed for at komme ud blandt andre, siger hun.
Et andet finsk studie har også vist, at inaktive ældre havde 2,5 gange større risiko for at udvikle en depression end dem, der var fysisk aktive.
Fysisk aktivitet kan også have en positiv effekt på søvn, kognition og give et større psykologisk "well-being", skriver Sundhedsstyrelsen.
Den sociale og mentale gevinst får man i øvrigt ikke kun i det daglige liv, men også under selve træningen, hvis man går på hold sammen med andre, forklarer Karen Søgaard.
- Studier har vist, at hvis man beder folk krydse af, hvad de ønsker af et træningstilbud, så går det ofte på, at de bliver stærkere eller får en bedre funktion, siger hun.
- Men når man efterfølgende spørger dem om, hvad der har været det bedste, svarer de oftest fællesskabet.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg/ritzau fokus/