Grand Prix-nationen Israel har før markeret sig i Eurovisions sangkonkurrence med en transseksuel vinder, ’Halleluja’ og holden i hånd på både engelsk og hebræisk. Men i år er israelernes bud på en vinder for stærk kost for de finske værter, der overvejer at udelukke landet fra konkurrencen til maj.
Teksten, som bliver fremført af bandet Teapacks, hedder nemlig ’Push the Button’ (Tryk på knappen, red.) og handler angiveligt om Irans atomambitioner og præsident Ahmadinejads drøm om at bombe Israel.
»Verden er fuld af terror, og hvis nogen laver en fejl, sprænger han os i luften,« hedder det i teksten, der fortsætter:
»Der findes nogle sindssyge ledere, de gemmer sig og prøver at narre os med deres dæmoniske og teknologiske vilje til at skade os.«
Den slags hører ikke hjemme i Melodi Grand Prix, mener en af de finske arrangører.
»Den type budskab er upassende for konkurrencen,« siger Kjell Ekholm til nyhedsbureauet AP.
»Lidt upassende«
Den danske Grand Prix-veteran Keld Heick kan ikke huske, at der nogensinde har deltaget en så politisk sang.
»Men efter revolutionen i Ukraine brugte Grand Prix-deltagerne også den orange farve, og herhjemme var der sangen ’Maja og bruttonationalproduktet’ fra 1979 og ’Nu er jeg blot en stemme’ fra 1989. Den handlede om EU og det indre marked,« erindrer han.
Keld Heick er meget i tvivl om, hvorvidt Melodi Grand Prix skal handle om atomtrusler.
»Jeg kan på sin vis godt lide, at der er så frie hænder som muligt. Men personligt ville jeg nok aldrig bruge Grand Prix som politisk slagmark. Det kommer også an på tonen i sangen. Er det pjat på så alvorlig en baggrund, er det nok lidt upassende. Men vil man mane til eftertænksomhed, og tekst og melodi hænger sammen, så må det være sådan,« siger han og tilføjer:
»Jeg ville nok foretrække israelernes vindersang fra 1979, ’Halleluja’, der var en decideret fredssang.«
Spørgsmålet om Israels Grand Prix-sang bliver taget op på et møde i European Broadcasting Union i næste uge.