1.262 gange. Så tit trykkede de ansatte på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus nødalarm på bare et enkelt år. Det viser en registrering af hospitalets alarmlog fra juni 2015 til juni 2016.
Nødalarmen er en såkaldt personalarm, der bliver brugt, hvis en medarbejder føler sig truet. Når alarmen går, slipper omkring 12 andre medarbejdere, hvad de har i hænderne og løber så hurtigt, de kan, mod den kollega, der har tilkaldt hjælp.
De mange alarmer er en indikator på, at der ikke er personale nok i hverdagen til at klare de vanskelige situationer, der kan opstå, mener psykiater Anne Lindhardt, der er Psykiatrifondens formand. Og når alarmerne bimler, påvirker det personalet, understreger hun.
- Det er jo klart, at enhver alarmsituation er en situation, hvor man ikke ved, hvad det handler om, og det vil sige, at man kommer i et alarmberedskab, siger hun til Avisen.dk.
Men når situationerne løber løbsk på de psykiatriske afdelinger, er det ikke alene skidt for personalet, pointerer hun.
- Det er i højeste grad også skidt for patienter og medpatienter. Det er med til, at forholdene på afdelingen bliver præget af uro og uforudsigelighed, og det er ikke godt. Det er virkelig en hæmsko for at udøve god psykiatrisk behandling for folk, der har det skidt, og som kan blive meget oprevet, siger Anne Lindhardt.
"Man får et chok"
Pulsen stiger hver eneste gang, der går en alarm, og derfor presser de utallige alarmopkald det psykiske arbejdsmiljø på hospitalet, fortæller fællestillidsrepræsentant og plejer Jesper Priskorn.
- Hver gang, der går en alarm, påvirker det samtlige medarbejdere. Man får et chok, fordi den har så skarp og høj en lyd. Man får jo sådan en adrenalinreaktion, for man smider, hvad man har i hænderne og løber, siger han.
Selvom der på et år forekom mere end tusind alarmer, var det kun 787, der blev gennemført. De resterende blev afblæst, fordi der enten var tale om en fejlalarm, eller at problemet var løst, da kollegaerne kom.
Otte gange tilkaldes hjælp
Men det er ikke kun, når de ansatte trykker deres alarm i bund, at der er brug for hjælp.
Samlet set er der i gennemsnit brug for hjælp fra kollegaer fra andre afsnit cirka otte gange i døgnet, vurderer Peter Møller Andersen. Han er overlæge og tillidsmand for alle overlæger på Psykiatrisk Hospital Risskov.
- Seks gange i døgnet sker det på rolig vis, og to gange sker det akut, hvor man må smide, hvad man har i hænderne og løbe til naboafsnit for at hjælpe, siger han.
Som overlæge er Peter Møller Andersen ikke blandt de medarbejdere, der løber af sted, når der går en alarm, men overlægerne er også påvirket af de mange nødkald.
- Alarmen lyder, når vi sidder til samtaler med patienterne eller pårørende, eller taler i telefon. Man er ikke i tvivl om, når alarmen går, patienterne ved også, hvad det er. Det påvirker hele hospitalet, og giver nogle dønninger, forklarer han.
48 brandalarmer
Det er ikke kun, når en ansat føler sig truet, at der kan gå en alarm. På det ene år gik der også 60 somatiske alarmer, der for eksempel kan udløses af, at en patient skærer i sig selv.
Derudover gik der 48 brandalarmer. Det sker nemlig ofte, at patienterne sætter ild til noget - både stort og småt, forklarer Jesper Priskorn.
Det er klart, at det påvirker personalet, når der lyder en høj alarm, lyder det fra Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland. Og derfor skal alarmerne bruges med omhu, fastslår han.
- Det er farligt at bruge for lidt, men det er ikke særlig godt, hvis de bliver brugt for meget. Men hvad niveauet skal være, det går jeg ud fra, at dem, der har den faglige viden, vurderer, siger regionsformanden.
Tvang kan udløse alarmer
Der er løbende blevet skåret i pengene til psykiatriske patienter. Fra 2008 til i dag er den psykiatriske behandling i snit blevet 18 procent billigere, fremgik det af et notat, som sundhedsministeren for nyligt sendte til Folketingets sundhedsudvalg.
På landsplan bliver folk generelt indlagt i kortere og kortere tid, og det kan være med til at skabe de tilspidsede situationer, påpeger overlæge og formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen.
- Så meget tyder på, at vi har nogle meget mere intensive forløb, hvor vi ved, at risikoen for tvang er meget større. Og når der er risiko for tvang, er der mange episoder, som grænser til, at tingene er opkørte, og alarmerne går, siger han.
Alene med 17 meget syge patienter
I december advarede den samlede personalegruppe på Psykiatrisk Hospital i Risskov gennem et åbent brev om utilfredsstillende arbejdsforhold.
Overlæge Peter Møller Andersen mener, at for få ansatte er grunden til, at der så tit er brug for assistance fra kollegaer på Risskov. For nyligt blev der ansat 12 nye medarbejdere, så der på nogle afdelinger nu er to en halv ansat per sengeafsnit om natten.
Men personalet efterspørger stadig højere normeringer.
- Man skal altid kunne se eller høre en kollega. Hvis man om natten er to på et sengeafsnit, og én løber til alarm, kan den anden medarbejder stå alene i et sengeafsnit med 17 svært syge patienter, fastslår Peter Møller Andersen.