Bølgerne kan gå højt i psykiatrien. Og det skaber et utrygt miljø for både patienter og personale. For at undgå de tilspidsede situationer indgår regionerne nu aftaler med vagtfirmaer på flere psykiatriske afdelinger. Det viser en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget, blandt regionerne.
Blandt andet på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus søsætter man i øjeblikket nye initiativer, der skal skærpe sikkerheden. Videoovervågning og vagtværn med narkohunde er en del af løsningen.
Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund, mener at det er et skridt i den helt forkerte retning.
- Det er de forkerte muskler, man sætter ind med, og det kan virke decideret utrygt og konfliktoptrappende. Og det er det sidste, de her udsatte mennesker har brug for, siger han til Avisen.dk.
Men vagterne minder mere om en slags vikarer med særligt fokus på sikkerhed, mener Gert Pilgaard Christensen, der er direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland, som det psykiatriske hospital i Risskov hører under.
- Vagterne skal ikke signalere magt, men et overskud. Vi skal ikke have nogle ind med store overarme, siger han.
Kender ikke effekterne
På Sjælland er der også psykiatriske afdelinger, hvor man har vagtværn. Region Sjælland har lavet aftaler med private sikkerhedsfirmaer.
- Aftalerne indebærer, at der i de tre almenpsykiatriske afdelinger anvendes i alt fem sikkerhedsmedarbejdere i dag- og aftentimerne, og lidt færre om natten. Aftalerne er tidsbegrænsede, og udløber ultimo 2017. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse for sikkerhedsmedarbejderne, der bl.a. indebærer, at sikkerhedsmedarbejderne ikke kan udføre sundhedsfaglige opgaver, og at de arbejder efter instruktion fra det sundhedsfaglige personale, skriver regionen i en mail til Avisen.dk.
Også i Region Hovedstaden er der lige nu et samarbejde med et vagtværn på Psykiatrisk Center Sct. Hans, men det er kun en midlertidig ordning. Aftalen med G4S blev ifølge Region Hovedstaden indgået 1. juni 2016 og står til at udløbe 1. april 2017.
På de psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland og Region Syddanmark er der derimod ikke lavet aftaler med vagtværn.
Effekterne af vagtværn i psykiatrien er endnu ikke dokumenteret, fortæller formanden for det rådgivende udvalg for psykiatriområdet og det specialiserede socialområde i Region Midtjylland, Henrik Gottlieb Hansen (S).
Men det er positivt at prøve det af, mener han. Ligesom Gert Pilgaard Christensen påpeger han, at vagtfolkene på de psykiatriske afdelinger slet ikke minder om dem, der stopper slagsmål på diskoteker i de sene nattetimer.
- De her vagter har også en pædagogisk baggrund og har specielle kompetencer inden for konflikthåndtering, siger han.
Virker beroligende
At sikkerhedsvagterne ikke spiller med musklerne, sætter man pris på i Regionspsykiatrien Randers, hvor de ansatte kan tilkalde vagter, hvis en patient bliver truende, fortæller Anne Mette Vejrup.
Hun er ledende oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien i Randers og oplever, at samarbejdet med vagtfolkene er succesfuldt.
- De er civilklædt og har en beroligende indvirkning på både patienten, medpatienter, personale og pårørende. De er rigtig gode til at tale konfliktsituationer ned. Men det er selvfølgelig et supplement til det sundhedsfaglige personale, siger hun.
I Risskov har personalet dog blandede holdninger til, at der fremover skal gå vagter rundt blandt de psykisk sårbare patienter, fortæller Bent Lykke, der er plejer og fællestillidsrepræsentant for FOA-medlemmer på Risskov.
- Det løser ikke det landsdækkende problem (med vold og trusler red.), at man sætter de her prøvehandlinger i gang, siger han.
Han understreger, at medarbejdernes hovedkrav er flere sengepladser og højere normering.
Symptombehandling
Det ønske forstår socialpædagogernes formand godt. Når man sætter vagter ind, er det udelukkende symptombehandling, ligesom knivforbud, mener han.
- Selvfølgelig er jeg enig i, at man skal beskytte de ansatte. Det her er bare ikke den rigtige løsning. Den rigtige løsning er at sætte ind med ressourcer med de rette faglige kompetencer, for hvis de mennesker får det bedre, er de heller ikke farlige, fastslår Benny Andersen.
Patienterne bliver ofte farlige, når de får adgang til narko, forklarer tillidsmanden Bent Lykke. Derfor er de ansatte ved psykiatrien på Risskov åbne overfor initiativet med narkohunde, fortæller han.
Hvor ofte narkohundene skal snuse rundt på og omkring det psykiatriske hospital i Risskov er dog endnu ikke besluttet.
Bugt med stofferne
Men formålet med hundene er klokkeklart. De skal hjælpe med at få bugt med nogle af de mange stoffer, der er i omløb blandt flere patienter, forklarer Gert Pilgaard Christensen.
- Der er et stigende misbrug inde i afdelingerne. Det, vi hører, er, at når først stofferne kommer ind, er der nogle af patienterne, der bliver rimelig uforudsigelige i deres adfærd, siger han og understreger, at flere nattevagter også er en del af de nye tiltag.