Presset i psykiatrien er tiltagende og nærmer sig bristepunktet. Og det mærker både patienter og personale.
Sådan lyder opråbet fra den 33-årige psykolog Malene Kingo Kristensen, der arbejder på OPUS, der er en klinik for mennesker med skizofreni under Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus.
Hun har været ansat på klinikken, siden hun blev færdiguddannet i 2011.
- På de fem år er der sket nogle forholdsvist store ændringer. Der er kommet flere patienter og færre ansatte. Rammerne ændrer sig, og så er vi også nødt til at ændre vores opgaver, for vi kan ikke nå det vi gerne vil, siger Malene Kingo Kristensen til Avisen.dk.
Hun er langt fra den eneste, der oplever en stigende arbejdsbyrde på sin arbejdsplads. Jyllands-Posten kunne mandag fortælle, at den samlede personalegruppe ved Psykiatrisk Hospital Risskov i Aarhus har sendt et åbent brev til Region Midtjylland.
I brevet beskriver de, hvordan patienter med akut behov for indlæggelse venter i dagevis på sengepladser, og allerede indlagte patienter bliver udskrevet for tidligt.
"Vi har heller ikke tid"
Malene Kingo Kristensen arbejder ikke selv på et sengeafsnit, men det er hendes indtryk, at arbejdsforholdene er blevet mere barske. Hun samarbejder med sengeafsnittene, når nogle af hendes patienter skal døgnindlægges.
Og det er tydeligt, at presset mærkes fra alle sider, forklarer hun.
- I mange år ville vi gerne have, at sengeafdelingen inddrog os mere. Men nu tænker vi i højere grad, om de ikke kunne tage sig af flere opgaver, for vi har heller ikke tid. På den måde begynder vi i højere grad at lægge opgaver tilbage på sengeafsnittene, siger Malene Kingo Kristensen.
Kan ikke gøre det rigtige
Der er ikke længere tid til at tage med patienterne til møder med deres kommunale sagsbehandler eller arbejdsgivere, hvis de skal i praktik, fortæller Malene Kingo Kristensen.
- Hvis vores behandling skal fungere super godt, skal vi kunne tage med dem ud i deres hverdag. Men det er der ikke tid til på samme måde, når man har 15 patienter i stedet for 10, påpeger hun.
Kontakten til de pårørende lider også under, at der er færre ansatte til flere patienter.
- Det var også en del af vores arbejde at tage de pårørende ind, men det er noget af det, der er svært at nå nu. Og noget af det, vi lidt indirekte får at vide, at vi ikke kan prioritere, forklarer Malene Kingo Kristensen.
Det gør hende trist, at det skal være sådan.
- Jeg bliver magtesløs, når jeg ikke kan tilbyde den behandling, der giver mest mening for patienten. Men mange opgaver bliver jeg nødt til at lægge fra mig, fordi jeg enten ikke har tid, eller at det er en kommunal opgave, siger hun.
Kastebolde mellem kommune og region
I sit arbejde med unge, der er diagnosticeret med skizofreni, oplever Malene Kingo Kristensen ofte ikke at kunne hjælpe patienterne med at finde et sted at bo, da det er en kommunal opgave. Og hun er ansat i regionalt regi.
- Hvis jeg står med en hjemløs patient og min opgave er, at tage kontakt til kommunen, men jeg der blot får at vide, at der er otte måneders ventetid på deres akutte boligliste, så føler jeg mig meget magtesløs. Og så bliver det mere meningsløst at sidde uge efter uge og snakke med patienterne om, hvordan de har det, når det der fylder mest lige nu og her er, at de er enormt frustrerede over at have nogle store sociale problemer, som bolig og økonomi, jeg ikke kan hjælpe dem med at løse, siger hun.
Hvis vi ikke kan få flere medarbejdere i psykiatrien, kunne et bedre samarbejde og større overlap mellem regionerne og kommunerne, måske være en anden vej frem, mener Malene Kingo Kristensen.