Fire af moderne histories mest grusomme massemordere kom for retten i Cambodja mandag. De er ansvarlige for drabet på anslået 1,7 millioner cambodjanere i perioden 1975-79.

Det har taget mange år at etablere en retssag imod fortidens politiske ledere trods deres ufattelige overgreb på befolkningen.

Khmer Rouge bevægelsen satte samfundet tilbage til et primitivt stadie og henrettede i massevis af uddannede, folk der kunne fremmedsprog eller bare protesterede imod regimet. Penge blev afskaffet i den supermaoistiske idealstat.

Hundredetusindvis blev arbejdet, tortureret eller mishandlet til døde. Henrettelseslejrene er nu kendt som ”the killing fields”.

Årsagen til forsinkelserne har især været uenighed mellem lokale og internationale juridiske eksperter. Et problem har været mistillid til cambodjanske dommeres evne til at dømme retfærdigt.

I 2001 blev man endelig enige om, at tre cambodjanske og to internationale dommere skulle håndtere sagerne.

Sagen

FN leder retsagen imod de fire svagelige, gamle Khmer Rouge ledere. De anklagede er tidligere præsident Khieu Samphan (79), forhenværende udenrigsminister Ieng Sary (85), Ieng Thirith (79), en tidligere ekspert i Shakespeares værker og endelig ”broder nummer 2” Nuon Chea (84), der stod nærmest nu afdøde maoistleder Pol Pot.

Se galleri med fotos af dem alle her.

Sagen er i henhold til Reuters det vigtigste krigsforbryderopgør siden Nürnbergsagerne imod nazistlederne efter anden verdenskrig.

Der står mange cambodjanere bag anklagerne, der omfatter folkemord, forbrydelser imod menneskeheden, brud på Geneve Konventionen og mord, tortur og religiøs forfølgelse.

Ingen forventer, at de fire anklagede vil tilstå eller angre deres gerninger.

[pagebreak]Hvad skete?

Den kommunistiske Khmer Rouge bevægelse blev oprettet i 1951 som en del af modstanden imod det franske kolonistyre. Landet bliver selvstændigt i 1953. USA engagement i Vietnam i 1965-66 skaber konflikt, fordi Cambodja tillader nordvietnamesiske guerillaer at opholde sig i landet.

USA indledte bombardementer af Cambodja i 1969. Året efter tager den USA-venlige general Lon Nol magten og begynder at bekæmpe både nordvietnamesere og Khmer Rouge guerillaer. Efter fredsaftalen i Paris i 1973 mellem USA og Vietnam fortsætter striden i Cambodja.

General Lon Nol bliver afsat i 1975 af Khmer Rouge, der trænger ind i hovedstaden Phnom Penh. Bevægelsen erklærer ”år nul” og driver alle ud af hovedstaden for at blive genopdraget i landsbyer. Khieu Samphan bliver præsident for republikken Kampuchea og Pol Pot statsminister.

Vietnam invaderer og erobrer Phnom Penh i 1979. Khmer Rouge lederne flygter ud i junglen men fastholder deres sæde i FN og formår at deltage i kampen imod Vietnam. Cambodja genopstår i 1989, da Sovjetunionen trækker sin støtte til Vietnam.

I perioden efter er der en række politisk opgør, hvor Leng Sary hopper af til modstanderne mod et amnesti, Nuon Chea og Khieu Samphan overgiver sig til regeringen og Pol Pot kommer i livsvarig husarrest efter at have henrettet en gammel politiske kampfælle. Først i 1998 kollapser Khmer Rouge.

Tidligere dømte

I 2010 dømte retten Kaing Guek Eav for krigsforbrydelser omfattende drabet på 14.000 mennesker i et torturcenter, som han var ansvarlig for. I årevis gemte den tidligere matematiklærer sig på landet, indtil en journalist sporede ham.

Kaing Guek Eav fik 35 år i fængsel, der blev reduceret til 19 senere. Han har appelleret sin dom, fordi han kun parerede ordrer af frygt for sit eget liv. Han har undskyld sine gerninger.

Den cambodjanske journalist Thet Sambath gennemførte fra 2001-07 en serie interviews med ”broder nummer 2” til et dokumentarprogram, men her påberåbte han sig nødvendigheden af at ødelægge folkets fjender for at bevare regimet og dets ideologi.

Leng Sary, udenrigsminister, blev i 1979 dømt for til døden in absentia for sine forbrydelser sammen med Pol Pot, men blev benådet af kongen i 1996. Problemet var, at begge blev dømt af en domstol nedsat af den vietnamesiske invationshær.

Pol Pot døde i 1998 og andre topfolk er også væk nu. Mange i befolkningen mener, at udsættelserne af sagen giver skyldige mulighed for at undslippe retfærdighed gennem døden.