Keo på 28 ved, at det næste gang er hans hus, som bulldozerne vil jævne med jorden.

Den ene væg i hans to etagers murstenshus er allerede væk. Plastik flagrer blidt. Omkring huset ligger bunker af murbrokker, tøjstykker og plastik.

Keo bor ved kanten af Boeng Kak søen, der ligger godt placeret midt i Cambodjas hovedstad Phnom Phen. Han taler nervøst og vil ikke fotograferes.

For et par år siden blev jorden, hvor søen ligger, leaset for en periode på 99 år. Nu er den 133 hektar store sø ved at blive fyldt op med sand, så der kan bygges luksuslejligheder.

4000 mennesker smidt ud

Over 4.000 mennesker er allerede smidt ud af deres hjem omkring søen. Med myndighedernes velsignelse.

Deres huse bliver jævnet med jorden, ofte uden de har tid til at få deres private ejendele med sig. Folk står tilbage, hjemløse, ofte uden arbejde og vrede.

Nogle gange kommer bulldozerne om natten og går i gang. Flere er blevet såret. Det tager ikke lang tid at jævne husene med bliktage. Bagefter går de fattige cambodjanere og roder i murbrokkerne efter et smykke, et billed eller andet de gerne vil beholde.

Dem, der ikke bliver smidt ud, tvinges ud på grund af oversvømmelse. Når søen fyldes med sand, stiger vandet og oversvømmer husene.

Regeringen siger blot, at der er tale om et udviklingsprojekt, der skal bringe fremskridt til Cambodja.

Men hvem får i virkeligheden udbytte af projektet?

Korrupt politiker

Keo Sovanns aner ikke, hvem det er, der smider folk omkring søen ud af deres huse.

”En mand har fortalt os, at vi kan få 8.500 dollars (44.000 kr), men det kan jeg overhovedet ikke få et nyt hus for i Phnom Phen,” siger han. At blive genhuset i et socielt byggeri i udkanten af den 2 millioner store hovedstad interesserer ham heller ikke.

Research på nettet viser, at det er en cambodjansk politiker og forretningsmand,  Lao Meng Khin, der står bag projektet. Han er tæt på premierministerien Hun Sen og har tjent fedt på illigal træfældning i landet.

Lao Meng Khin er gået sammen med et kinesisk udviklingfirma, China's Inner Mongolia Erdos Hongjun Investment Corp. Firmaet skal transformere den inddæmmede sø til en profitabel forretning midt i hovedstaden.

Ingen gennemsigtighed

Aftalens præcise indhold er ikke til at finde. Men det er kommet frem, at det kinesiske firma er villige til at spendere over 15 milliarder kroner på fast ejendom, metalforarbejdning og elproduktion  i Cambodja.

Der har ikke været nogen politisk debat om projektet. Beboerne er ikke blevet konsulteret. Alt er foregået bag korrupte gardiner.

Sælger ud af landets bedste jord

Det cambodjanske myndigheder er vant til at smide folk ud af deres hjem.

Siden midten af 1990erne har Hun Sens regering leaset 45 procent af Cambodjas allermest produktive land ud til private selskaber med fordelagte aftaler og skattefordele.

Taberne er altid fattige cambodjanere, der ofte få en lousy deal eller blot bliver smidt ud. Cambodja er blandt verdens fattigste lande.

”Tyveri af den cambodjanske jord er i øjeblikket en af de vigtigste årsager til menneskerettighedskrænkelser og øget fattigdom i landet,” skrev Global Witness, der dokumenterer korruption i verden, i en rapport i 2009.

Siden er situationen kun blevet værre.

Hvem ejer jorden?

Problemet i Cambodja er, at der ikke findes papirer, der viser, hvem der ejer jorden.

Landet blev i 1970erne udsat for det brutale Pol-Pot styre, hvor 1.7 millioner mennesker døde i løbet af 4 år. Alle blev drevet ud på landet og arbejdede i arbejdslejre. Phnom Phen blev en spørgelsesby.

Den private ejendomsret eksisterede ikke længere. Penge blev afskaffet og nationalbanken sprængt i luften.

Da Pol-Pot styret faldt i 1979 bosatte folk sig, hvor de ville. Det betyder, at de i dag ikke kan bevise, at det er deres jord.

En lov fra 2001 giver godt nok folk, der har boet i mere end fem år på et sted, ejendomsret. Men den lov bliver oftest ignoreret af politikerne.

Kineserne investerer massivt

Kritikere nævner, at det internationale samfund, der hjælper Cambodja med 5 milliarder kr. om året, burde stille større krav til den cambodjanske regering. Der burde lægges større pres på landets elite for at få en mere gennemsigtig udvikling, der kommer de fattige til gode, siger de.

Indtil videre har det prellet af på de cambodjanske ledere.

Sandsynligvis fordi samarbejdet med kineserne er meget vigtigere for landet. Og de stiller ikke så mange krav.

Kina er Cambodjas største investor, og der er tale om massive pengeindsprøjtninger.

Reuters skriver, at Kina planlægger at bruge 40 mia. kr. på 360 projekter i Cambodja fra januar til juli 2011. Det er det samme beløb som de har investeret i hele Sydøstasien tilsammen i 2008.

Spørgsmålet er bare, hvem disse milliarder af kroner vil komme tilgode. Regeringen siger, at de kinesiske investeringer vil transformere det fattige Cambodja.

For unge Keo på bredden af Boeng Kak søen betyder udviklingen først og fremmest, at han bliver hjemløs.