29-årige Jacqueline Rougs vej til fuldtidsansættelse er på det nærmeste revet direkte ud af karrierevejlederens håndbog til, hvordan du får dit første job.
Som kandidatstuderende på kommunikationslinjen på Roskilde Universitet fik hun nemlig et job som studentermedhjælper hos Rigspolitiet i den afdeling, der skulle designe politiets nye intranet.
To dage efter at Jacqueline Roug havde afleveret sit speciale i maj 2016, blev hun ringet op og tilbudt en tidsbegrænset stilling i selvsamme afdeling. Da ansættelsen udløb, blev Jacqueline Roug tilbudt en fast stilling som det, hun selv med et grin kalder for "intranet-ansvarlig".
Tretrinsraketten til arbejde begyndte altså med studiejobbet, og det er ifølge tal fra Dansk Magisterforening også nyuddannedes mest almindelige vej ind på arbejdsmarkedet.
Læs om Magisterforeningens undersøgelse her
Jacqueline Roug vidste godt, at hvis hun skulle gøre sig forhåbninger om et arbejde efter studietiden, ville et studenterjob være alfa og omega.
- Det var rent held, at jeg endte med studenterjobbet. Men jeg vidste jo, at jeg var ved at blive færdig med uddannelsen, og jeg skulle gøre noget, siger hun til Avisen.dk og forklarer, at betydningen ved et godt studiejob er tydelig på hjemmefronten:
- Min kæreste har aldrig haft et studenterjob, og han har enorm svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi er jo sindssygt mange kommunikatører, og det er vigtigt at have noget praktisk erfaring for at skille sig ud fra mængden, pointerer Jacqueline Roug.
Forbeholdt de priviligerede
Som Avisen.dk skriver mandag, viser en ny undersøgelse, at netop studiejobbet i en virkosmhed kan åbne døre for en karriere. Studiejobbet giver både netværk og konkrete kompetencer i forhold til arbejdsopgaver.
Men det budskab er ifølge Jacqueline Roug ikke rigtig sivet ud på universiteterne.
- Da jeg begyndte på universitetet, fik jeg at vide, at man altid skal vælge med hjertet. Det er selvfølgelig meget RUC-agtigt, og jeg tror måske også, at det har ændret sig. Men hvis jeg skulle ændre noget i min studietid, så ville det nok være at få et relevant studiejob noget tidligere. Jeg har altid arbejdet, men det har ikke altid været fagligt relevant, siger Jacqueline Roug
Hun var nødt til at tjene penge ved siden af studiet og oplevede, at mange fagligt relevante job enten gav en lav løn, eller at der var tale om praktikstillinger helt uden løn.
- Det er for dårligt, at man får så dårlig betaling eller skal arbejde gratis, hvis det skal være fagligt relevant. Det tilgodeser de mere privilegerede, der allerede bor i København, bor hos deres forældre eller får penge af dem. Og det er da ærgerligt, for det er jo det, der virkelig tæller, når du skal have et job efter studiet, siger Jacqueline Roug.
Eurovision er mere værd end karakterer
En ny analyse fra Dansk Magisterforening viser, at karakterer betyder væsentlig mindre, end hvad de studerende måske går rundt og tror. Blot hver fjerde af de nyuddannede er ifølge analysen blevet bedt om at vise deres eksamensbevis.
Billedet af at karakterer er underordnede, kan Jacqueline Roug sagtens genkende. Hun betegner selv sine karakterer som "over middel" og blev endda blev bedt om at vise sit eksamensbevis til jobsamtalen. Ikke at cheferne virkede synderlig interesserede i det.
- Under min uddannelse var jeg i praktik på DR under Eurovision, og det syntes min chef var enormt spændende. Det talte vi nok en del mere om end mine karakterer, siger Jacqueline Roug.