Mindst 10 personer har mistet livet efter en serie af angreb rettet mod sikkerhedspersonale i Irak, oplyser politiet.
To blev dræbt, og syv blev såret i et bombeangreb i byerne Tikrit, Beji og Samraa i Sala al-Din-provinsen nord for Bagdad.
I Mosul, der ligger i den nordlige del af landet, blev en militærofficer, hans kone og et af deres børn skudt og dræbt, da deres hus blev angrebet af en gruppe bevæbnede mænd.
I et lignende angreb i byen Hilla blev fem medlemmer af den samme familie dræbt. De tilhørte alle en regeringsvenlig militsgruppe.
/ritzau/dpa