En fyrs originale idé med at fri til sin kæreste på en sneklædt bjergtop endte ikke helt, som han havde håbet på.
Umiddelbart efter den 32-årige kvinde gav sit ja, mistede hun balancen og faldt ud over klippekanten.
Hendes 27 år kommende husbond sprang ud efter hende, men mistede også sit fodfæste og parret styrtede mod den visse død ned af bjerget Falkert i Østrig.
Men mirakuløst fik de begge to endnu en chance for at gennemføre deres bryllup i fremtiden, for selv om manden måtte slippe kvinden, da han ramte en sneklædt afsats 15 meter nede, styrtede kvinden over 200 meter videre ned i dalen, men tyk og dyb sne reddede hendes liv. Det skriver tyske Bild.
Manden bliver her reddet af en helikopter. Foto: Alpin1
Manden klamrede sig fast og var knust over tabet af sin kommende kone uvidende om, at hun havde overlevet.
En anden skiløber opdagede den bevidstløse kvinde og fik hende bragt til hospitalet, hvor hun fortalte om sin kommende mand, der hang på en klippekant. En helikopter blev hurtigt sat ind og fik reddet manden væk fra klippekanten via et reb.
Begge modtog behandling for brækkede knogler, men intet livstruende. Mon ikke det frieri bliver temaet i mangt en bryllupstale til de to?
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.