FCK var en af mange klubber som har vist stor interesse for senegalske Mame Biram Diouf, der de seneste par år har huseret i den norske klub Molde.
Molde-direktør Tarje Nordstrand Jacobsen har forklaret, hvordan repræsentanter for FC København havde været i Norge for at kigge på Mame Biram Diouf.
Men FCK har været en postgang for sent ude. Stortalentet fra Senegal ryger til Manchester United og skal spille Premier League i stedet for Superliga næste sæson.
Også Brøndby og AGF var blandt de mange andre udenlandske klubber, der angiveligt viste interesse for den unge senegaleser, men ingen har altså kunne hamle op med det tilbud englænderne er kommet med.
Der er endnu ingen forlydender om, hvor godt et tilbud, der er tale om. Transferbeløbet for det 21-årige stortalent, som har scoret 30 mål i sine 62 kampe, siden han kom til Molde som 19-årig er endnu ukendt.
Mame Biram Diouf skal først begynde i Manchester United til januar. Indtil da er han udlånt til Molde.