Når de professionelle ishockeyspillere pådrager sig den ene hjernerystelse efter den anden, risikerer det at gå ud over deres helbred på længere sigt, advarer Hjernerystelsesforeningen.
- Når ishockeyspillerne brager ind i hinanden, kan de ryk, de får, faktisk nedbryde blod-hjernebarrieren, og når det sker igen og igen, hober skaderne sig op, siger formand Kim Friedrich.
Avisen.dk har de seneste uger fortalt om ishockeyspillere, der bliver invalideret af hjernerystelser. Martin Ravn måtte stoppe karrieren efter den tredje alvorlige hjernerystelse, men han ville ønske, at han var stoppet efter den anden. Og han er ikke den eneste.
- Jeg har endnu ikke hørt en professionel sportsudøver sige, at det var det hele værd, at han tog en ekstra tur på banen for holdets skyld, når han skal leve med følgerne af hjernerystelser resten af livet, siger Kim Friedrich.
Spot en hjernerystelse
Jo flere hjernerystelser man får, jo større er risikoen for livslange skader som hovedpine, koncentrationsbesvær og træthed. Derfor er det meget problematisk, at ishockeyspillerne udsætter sig selv for den ene hjernerystelse efter den anden, mener Hjernerystelsesforeningen.
- Den her machokultur ender med at ødelægge deres langvarige helbred, siger Kim Friedrich og efterspørger bedre uddannelse af spillere og trænere i at genkende en hjernerystelse.
- Når en ishockeyspiller støder ind i en anden og bliver lidt svimmel, så har han det måske fint igen efter to minutter. Men så risikerer han faktisk at spille videre med en hjernerystelse, uden han selv eller træneren er klar over det, siger han.
Enormt fokus på det
I ishockeyverdenen kommer der mere og mere fokus på hjernerystelser i disse år, især i den Nordamerikanske liga NHL, som er blevet sagsøgt af over hundrede tidligere spillere med hjernerystelse.
Nu er ishockeyspillere også begyndt at få diagnosen CTE, Kronisk Traumatisk Encefalopati, som er meget udbredt blandt amerikanske fodboldspillere, der flere år efter, de er stoppet med at spille, får psykiske problemer og i mange tilfælde begår selvmord.
Det internationale ishockeyforbund har forbudt tacklinger imod hovedet, og herhjemme har Dansk Ishockey Union (DIU) lavet nye retningslinjer for, hvordan holdlæger og trænere skal håndtere hjernerystelser.
- I dag har vi et enormt fokus på at passe på spillerne helt ned i ungdomsrækkerne, siger DIU's læge Per Albæk.
DIU har ingen planer om at sætte en grænse for, hvor mange hjernerystelser en spiller må få, før han skal indstille karrieren. Men de har sendt et skema rundt til alle ishockeyklubberne, som de opfordrer dem til at bruge, når de skal vurdere, om spillerne har fået hjernerystelse.
- Alle slag mod hovedet skal undersøges. Hvis de har det fint igen efter et kvarter, kan de komme på isen igen, men hvis der er den mindste hovedpine eller kvalme, så er de ude i minimum en uge, siger Per Albæk.
Vent tre uger
I Hjernerystelsesforeningen ser de meget positivt på, at ishockeyklubberne er begyndt at bruge de såkaldte neurokognitive tests til at vurdere, om en spiller har fået hjernerystelse.
- Men man skal være opmærksom på, at man bare kan være svimmel i 10 sekunder, og så tror man, at man er ok igen, men så kommer symptomerne i løbet af et par dage, siger Kim Friedrich.
Han anbefaler, at man forholder sig helt i ro i tre uger, efter man har fået en hjernerystelse, og de første par måneder skal man passe ekstra godt på sit hoved.
- Når man først har pådraget sig en hjernerystelse, er man mere modtagelig over for den næste. Især i starten, hvor man ikke er kommet sig over den første, og balancen og reaktionsevnen derfor er dårligere, advarer han.
Avisen.dk sætter i disse uger fokus på forholdene inden for Danmarks farligste sportsgren, ishockey. Stjernestøv og NHL-drømme er kun toppen af isbjerget.
Avisen.dk er dykket ned i kontrakter og lønforhold og har talt med spillere og trænere, der tegner et billede af en branche, der udnytter unge mænds store ambitioner.
Har du oplysninger om forholdene i ishockeybranchen, så skriv til laerke@avisen.dk