- Jeg kan ikke engang tælle så mange politibiler.
- Et stort område er blevet afspærret – flere hundrede lejligheder – og politiet er i gang med at afhøre mange vidner.
Sådan lyder det fra presse-foto.dks udsendte i et nordsjællandsk boligområde.
Ifølge mediet skyldes den voldsomme udrykning til boligområdet skyderi med en maskinpistol.
Presse-foto.dk fortæller videre, at det ifølge deres oplysninger er en mand med relation til rocker- og bandemiljøet, der er blevet ramt af skud fra en maskinpistol nær en parkeringsplads ved Byengen, Kokkedal.
Det mandlige offer flygtede ifølge oplysninger efterfølgende væk og er nu indlagt på hospitalet.
Vidner på stedet oplyser desuden til Presse-fotos.dk, at de så to mænd råbe ad hinanden – og at den ene løb hen for at rode i et bagagerum.
- Derefter lød der flere skud, siger vidnet.
Senere bekræfter Nordsjællands Politi, at man er massivt til stede på Byengen i Kokkedal i forbindelse med anmeldelsen.
- Vi er massivt tilstede på Byengen i Kokkedal i forbindelse med anmeldelse af et muligt skyderi. Flere personer er set løbe fra stedet. Politi og redning er på stedet. Intet yderlligere pt, oplyser Nordsjællands Politi.