– Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at vores elskede Vibeke Schwerin pludselig er gået bort den 28. april 2025. Hendes familie og de tilknyttede til Højriis er selvfølgelig chokerede og i dyb sorg.
Sådan lyder det på Højriis Slots hjemmeside. Den afdødes familie har ejet slottet på Mors siden 1920 – afdøde har sammen med sin mand, skovridder Ib Smith drevet slottet og de omkringliggende 500 hektar skov og landbrugsjord.
I mange år har slottet også dannet rammen om turistattraktionen ”Mordmysteriet”, hvor gæsterne skulle opklare en fiktiv mordgåde.
Vibeke Schwerin bisættes fra Ljørslev Kirke lørdag den 10. maj kl. 13.